Fra skoleforeningen
Vi vil gerne fra skoleforeningen sige mange tak for jeres store og flotte arbejde til julebasaren.
Det er altid fantastisk at se, hvordan de gode kræfter får det hele til at gå op og blive en magisk dag for både børn og voksne. Uden jeres opbakning og kæmpearbejde ville vi ikke kunne afholde en af årets vigtigste begivenheder, som julebasaren er for skolen.
Tak til de optrædende elever i salen og for de musikalske indslag i løbet af dagen.
Overskuddet fra julebasaren kommer eleverne til gode i form af musikinstrumenter, legeplads, grønne områder, udvidelse og forskønnelse af skolen. Lærerne i form af tilskud til kurser og forældrene i form af foredrag.
Julebasarens julelotteri
Kig i lommerne og se, om du er den heldige vinder af disse numre i Julelotteriet.
- Blå lodder: 133, 100, 168, 8, 75, 129, 144 og 80.
- Røde lodder: 7, 88, 173, 97 og 123.
Præmierne kan afhentes på skolens kontor. Skolens kontor har åbent fra 8.30 til 16.00.
Kærlig hilsen Skoleforeningen
Fra skolen
Tak fordi I gjorde vores julebasar til noget helt særligt
Vi takker for en dejlig julebasar den 2. december. En dag fyldt med traditioner, glæde og fællesskab.
Tusind tak til alle forældre og elever for alle forberedelserne. Tak for de kreative og smagfulde bidrag, tak for de smukke boder, tak for engagementet og tak for jeres store arbejde gennem hele basardagen.
Juletiden
At skabe den rette julestemning omkring vores børn – og omkring os selv kræver i vor tid store anstrengelser. Det kan kræve en vis indsats at løfte et solidt indkapslet følelsesliv op på et bevidsthedsplan, som svarer til vor tid.
Men tingene hænger sammen. Børnenes følelser for julen er nemlig delvist afhængige af, om vi selv formår at skabe et forhold til julen.
Julen
Uden en indlevende indsats bliver julen kommerciel for os, men hos børnene findes i høj grad en naturlig fromhed i forhold til julen, såfremt den kommercielle verden ikke får lov til at forstyrre.
Barnet og den voksne er her, som på mange andre områder forskellige som dag og nat.
Man kan spørge om der findes et tidspunkt i et menneskes liv, hvor oplevelsen af julen engagerer os særligt? Findes der en bestem alder, som er nærmere julens følelsesmæssige indhold end andre?
Ja, det gør der, og det hænger måske sammen med, at de historiske perioder afspejler sig i mangt og meget i et menneskes liv. Der findes en alder hvor en slags indisk hengivenhed er karakteristisk, en anden hvor den romerske selvhævdelse tydeligt træder frem osv.
I en skole kan man opleve at særligt omkring tredje, fjerde klasse er barnet stærkt modtageligt for de oplevelser, som erknyttet til juleevangeliet. Barnet har opnået en tilstrækkelig stor bevidsthed, men har endnu ikke intellektuelle blokeringer.
Derfor kan barnet i denne alder helt hengive sig til julefortællingen og opleve adventstiden med en intensitet, som kan være vanskelig at opnå senere i livet.
Betlehem
Hvad karakteriserer denne tid? Barnet er ikke længere i den alder et hoppende og dansende væsen, der forsøger at ophæve tyngdekraften. De kan nu gå helt roligt på et fortov og de registrerer ikke længere alt i omgivelserne og falder ikke i staver konstant…
I visse perioder kan barnet være indadvendt og også trodsigt men alligevel på en anderledes måde end tidligere.
I skolen fortælles om Josef og Marias rejse fra Nazareth til Betlehem. En rejse som har beskæftiget adskillige forfattere og billedkunstnere gennem tiderne, og den bør da også indtage en central plads i fortællingerne og ikke mindst i samtalerne med børnene i den alder.
At høre om hyrderne, der går mod Betlehem og vender tilbage efter oplevelsen i det indre. At de vender tilbage med en fornyet opmærksomhed mod omverdenen.
En spiral går både ind og ud
Når adventstiden begynder, har vi en stor tradition i skolen. Den store adventsspiral lægges på gulvet i eurytmisalen, og en efter en går eleverne ind til et lys som er tændt i spiralens midte, hvor de tænder deres eget lys. Med det tændte lys går de ud igen og sætter sig efterhånden som spiralen, som på denne vis, til sidst markeres gennem en lang række af levende lys. Ind i spiralen og tænde sit indre lys, og ud igen… det hører til vores juleforberedelse.
Som lærer er det meget interessant at betragte de forskellige klasser i forbindelse med denne tradition og vores juletraditioner i øvrigt. F.eks. når de “går adventsspiral”.
De yngste klasser går op i det ydre. De vandrer med stor glæde rundt, først den ene vej og så den anden vej tilbage. De holder deres lys omsorgsfuldt med løber alligevel hele tiden den risiko at lyset går ud, netop fordi de lever så stærkt i omgivelserne, at de har svært ved at koncentrere sig om at passe på flammen.
Flere af de ældre elever er lidt flove over at bære lyset. De er nu så meget i deres eget indre “lønkammer”, at de ikke har lyst til at vise deres følelsesliv offentligt. Men i de mellemste klasser, særligt i tredje og fjerde, er eleverne i et mellemstadie, hverken ude eller inde, og derfor kan de med stor begejstring fordybe sig i at gå adventsspiral. Det er meget højtideligt at se en fjerdeklasse bevæge sig i spiralen, hvor de ældre elever hjælper dem.
Der ældste og de yngste elever er dem, der har sværest ved at gå spiralen, men vi kan lette dem ved at lade dem gå sammen, f.eks. den yngste klasse med den ældste. De mindre børn får hjælp til at passe lyset, og det større barn glemmer sig selv.
Selv denne handling gemmer på et julemotiv…
Bring lyset ind
Hvert hus er en slags spiral. Man går ind og man går ud. Det er en overgang fra det gamle til det nye. Hyrderne vandrede også den lange vej ind i spiralen – helt ind til krybben i stalden. Men det er også dem som genåbner vejen ud til verden. Først blev de forundrede over det lille barn, der var født i en stald og lagt i en krybbe og dog har “al verden i sin magt”. Så tænkte de på David som også bare var en hyrde. Han gik vejen ud af spiralen, knuste “Goliats pandehvælv” og blev konge efter den bedrift. De vidste, at ingen ville tro på deres fortælling, men de ville alligevel gå til Jerusalem og fortælle, hvad de havde oplevet.
Spiralen åbner sig på ny. Det er et spil, som ledsager barnets egen udvikling – gennem ensomheden frem mod et helt nyt forhold til verden. Bring lyset ind og med ud i verden igen – det er vores adventsspiral.
Varme hilsener fra Michael Skolens lærere
Skolens kalender og hjemmeside
I bedes orientere jer i skolens kalender på hjemmesiden. Vi opdaterer løbende med information om arrangementer, foredrag, forældremøder osv., og der lægges også jævnligt nyheder op på hjemmesiden.
Se den fulde kalender her: https://michaelskolen.dk/fuld_kalender/
Kommende arrangementer
Rundvisning på skolen den 15. december kl. 13.00
Fredag den 15. december tilbyder vi en rundvisning på skolen. Rundvisningen er uforpligtende og henvender sig til forældre, der overvejer at skrive deres barn op til vores skole, samt til elever, der ønsker en plads i overskolen.
Tilmelding:
Send en mail til mail@michaelskolen.dk hvis du/I ønsker at deltage, og senest d. 14/12-2023 kl. 12.00. Husk at tage varmt tøj på, da dele af rundvisningen foregår udenfor.
Alle er velkomne.
Dieters pileflettekursus i januar
Den 12. og 13. januar 2024 holder jeg igen et pileflettekursus. Start fredag den 12. januar kl. 16.00-20.00 og lørdag den 13. januar. Kl. 9.00-16.00.
Kurset koster 500 kr. plus udgifter til materialer og der er tilmelding på SMS til Dieter på nr. 20747025.
Venlig hilsen Dieter
10. klasse og Steiner HF: Åbent Hus den 23. januar kl. 17.00
Læs mere her: https://michaelskolen.dk/10-klasse-og-steiner-hf-aabent-hus-den-23-januar-kl-17-00/
Fra kontoret
Bestilling af ekstra klassebilleder
Hvis I ønsker et ekstra klassebillede, kan dette bestilles ved at sende en mail til skolens kontor på mail@michaelskolen.dk. Noter venligst barnets navn og klasse.
Klassebilledet koster 70 kr. og opkræves herefter via skolepengene. Bestillingen skal modtages senest den 15. december 2023.
Glemte ting og sager
Vi får løbende indleveret glemte ting og sager. Hvis du for eksempel mangler et par vanter eller et par briller, så kig forbi kontoret og se i vores glemmekasse. Der er kommet flere glemte sager efter Julebasaren.
Butikken under Kastanjen
Gode åbningstider i denne uge!
- Tirsdag 13.30-15.30
- Onsdag 14 – 15.30
- Torsdag 14-15:45
- Fredag 14-16
Vi har gløgg, engle, nisser, krydderier, Nissehuer og andre gaveartikler
Følg butikkens Facebookside og modtag løbende opdateringer om åbningstider og specielle tilbud:
Butikken Under Kastanjen
Ideen med Butikken under Kastanjen er at give forældre, elever, lærere og øvrige med tilhørsforhold på Michael Skolen en nem tilgang til økologiske og biodynamiske dagligvarer. Butikken drives ved frivilligt arbejde og har eksisteret siden julebasaren 2006, hvor den havde første åbningsdag.
Husk, at følge Michael Skolen på Facebook
Her fortæller vi om hverdagslivets glæder på vores dejlige skole. https://www.facebook.com/Michaelskoleniherlev