Michael Skolen er en enhedsskole, fordi pædagogikken er lagt an på et 12-årigt undervisningsforløb, der begynder i 1. klasse og afsluttes med en Steiner hf (hf efter §68 i gymnasieloven – efter 2030: en særlig Steiner epx, som i skrivende stund er under udarbejdelse).
Den er en helhedsskole i kraft af sin pædagogik.
Skolens pædagogik er inspireret af Rudolf Steiner. På Michael Skolen betyder dét, at undervisningen på skolen er præget af samspillet mellem boglig-intellektuel dannelse og dannelse igennem musikalsk, kunstnerisk og håndværksmæssigt arbejde. På den måde forpligter skolen sig til at udvikle eleverne som helhedsorienterede mennesker ud fra en forestilling om menneskelig alsidighed.
Skolens overordnede dannelsesmål er, at stimulere elevernes kreative tænkning, følelsesliv og viljesliv på tværs af fag og årgange. Ambitionen er, at eleverne dermed kan realisere sig selv i deres sociale liv, i samfundslivet og uddannelses- og arbejdslivet som duelige, myndige og vidende individer.
Alsidig og personlig dannelse
Den alsidige, personlige udvikling er en integreret del af steinerpædagogikken. Det er det udviklingspsykologiske aspekt af skolens pædagogik.
Fra starten i 1. klasse er undervisningen baseret på en høj grad af lærerstyring, hvor eleverne efterligner, genfortæller og reproducerer med læreren som aktivt forbillede. Mod slutningen af 2. hf er målsætningen, at eleverne i særlig grad har udviklet sig selvstændigt og personligt.
Processen mod en stadigt højere grad af selvstændighed går fra reproduktion til selvstændig vurdering, problemløsning og skabelse via det kunstneriske, praktiske og intellektuelle arbejde på tværs af alle fagene og gennem den progressive udvikling fra klassetrin til klassetrin. På alle klassetrin handler det pædagogiske arbejde om at forløse elevernes indre motivation gennem fagene.
Det kræver, at undervisningen understøtter elevens socialisering (til klasse, skole, omgivelser, normer og samfund) og elevens kvalifikationsudvikling (viden, færdigheder, som også indløser krav fra samfund og samtid), men også elevens uafhængighed og selvstændige tænkning. For de ældste elevers vedkommende skal skolen i særlig grad understøtte egne initiativer og udkast, som det for eksempel sker i arbejdet med årsopgaven.
Dannelsesvejen er ikke kun materiel. Den handler til dels om at indløse uddannelsessystemets og erhvervslivets krav, men dannelsen er også formal. Den handler om, at eleven skal danne sig selv på egne veje. Individualiseringen kræver, at den individuelle elev undervejs har tilegnet sig og forstået sine fællesskaber, både de nære (i skolen) og de generelle (samfundet).
Den formale selvdannelse kræver også, at eleven har tilegnet sig mange forskellige muligheder indenfor teoretisk og praktisk problemløsning. Eleven skal opnå kendskab til materialer, logikker, kræfter og sproglige betydningssystemer, og eleven skal prøve sine kræfter i forhold til mange slags situationer. Dannelsen kræver også, at eleven tilegner sig andres kunstneriske erfaringer (musik, fortællinger, formning, mm.) og derigennem bliver i stand til at udtrykke sig selv kunstnerisk – og det vil ikke nødvendigvis sige ”indenfor en genre eller kunstart,” men snarere, at eleven får et kunstnerisk forhold til at skabe nye betydninger, nye sociale muligheder, nyt liv i store og små sammenhænge. Det handler om at give barnet og det unge menneske etisk reflekteret mod og kraft til at handle i en kompliceret verden og samtid.
Gennem et balanceret forhold mellem teoretiske, kunstneriske og håndværksmæssige fag er eleven udfordret til at udvikle sig bredt og lære egne styrker og svagheder at kende, for derved at finde tillid til sin egen etiske myndighed.
Læring hele livet
Barneårene er begavet med åbenhed, tillid, bevægeglæde, udforskertrang og lærelyst. Det er egenskaber, som kan bevares og plejes gennem opvæksten, sådan at de også kan eksistere i voksenalderen. I steinerpædagogikken er det et centralt motiv, at barneårenes rent menneskelige kvaliteter kan forblive en kilde til kraft og inspiration hele livet. Det handler om at elevens indre fundament af tryghed, af livslyst og mod bliver styrket og videreført i de selvstændige år. Vi prioriterer børnenes tryghed og trivsel, ikke kun for barndommens skyld, men også for den formale dannelses skyld.
Det betyder somme tider, at Steinerskolegangen – især i de små klasser – kan få karakter af en beskyttet tilværelse. Vi introducerer ikke ”hele virkeligheden” for små børn. Der er teknologier, der bliver holdt på afstand, og der er samfundsproblemer, som ikke bliver tematiseret. Men det er jo ikke fordi, de forbliver ukendte. Moderniteten, den komplekse psyke og de sociale problematikker melder sig under alle omstændigheder, men vi bestræber os på, at eleverne først håndterer dem, når de har den rette alder.
Projektet er, at eleverne skal lære det hele undervejs og på de rigtige tidspunkter, men ikke, at eleverne skal lære ”så meget som muligt” fra begyndelsen! Det er en progression, der dels bliver beskrevet i undervisningsplanerne, dels er lærernes pædagogiske ansvar, dels er til forhandling med forældre og omgivende samfundskræfter. Ambitionen er, at skolegangen skal styrke eleverne til selvstændig livslang læring.
Det sociale undervisningsmiljø
På Michael Skolen vil vi faktisk gerne have store klasser (24-28 elever). Der kan være stor kognitiv spredning mellem eleverne, især på de første klassetrin, men det er vigtigt, at eleverne socialiserer med mange slags mennesker. Det er også vigtigt, at læreren håndterer forskellene med meget varierede aktiviteter og tid til fordybelse. Eleverne bliver trygge ved hinanden, oplever mange mulige samarbejdsformer og opnår stort ligeværd.
Undervisningen er eksamens- og karakterfri, og det betyder blandt meget andet, at læringen står i fokus (i stedet for vurderingen), men det betyder også, eleverne dermed ikke bliver forhindret i at få respekt for forskellige styrker og kompetencer.
Naturen og læreplanen
Ambitionen om en helhedsskole omfatter elevernes naturforhold. En ting er, at skolen ligger i naturskønne omgivelser, så de små kan lege i det grønne, en anden, at naturen og dens kræfter selvfølgelig er en væsentlig del af undervisningen. Det handler om naturfag, men det handler også om rejser og ekskursioner. Naturen er en del af fagenes undervisningsplaner, og den er en integreret del af den pædagogiske ambition om, at eleverne skal opnå formal dannelse og selvindsigt. Eleven skal forstå sig selv, blandt andet i kraft af sit forhold til den omgivende og den indre natur, dens kræfter, lovmæssigheder og behov.
Dagsrytmer, årsrytmer og variationer
Et af pædagogikkens virkemidler er det rytmiske princip. Det rytmisk gentagne og tilbagevendende opbygger en tryghed og en forbundethed, som danner det bedste grundlag for læring. Dagsrytmen er den ene af vore hovedrytmer. Intentionen er, at alle klasser på alle trin begynder dagen efter morgensang med hovedfag (projektundervisning). I timeplanen efter frokost dominerer sprogfag, dansk og matematik (øvefag), og om eftermiddagen musik- og håndværksfag.
Årsrytmen er en anden livsrytme. Vi har festlige traditioner, som markerer årets gang og gentager sig år for år.
Mellem dags- og årsrytmen skabes så en tredje rytme – hovedfagsperioderne. Gennem perioder på 2-5 uger arbejder klassen om morgenen med samme fagområde. Denne fordybelse indebærer faser af at møde nyt, kende, blive fortrolig med og efterhånden beherske og af at afslutte et fagligt arbejde. Disse rytmer af forskellig længde skaber variation inden for en tryg ramme.
Det rytmiske princip er noget vi tilstræber (og det er jo ikke altid, skemalægningen fungerer helt efter hensigten, fordi der er mange hensyn at tage), men en del af det pædagogiske og didaktiske beredskab er også variationen: den særlige begivenhed, det nye og det uventede. Men det fungerer kun på baggrund af rytmen, for i en verden af udelukkende singulære og uventede begivenheder, bliver der kaos.
Vores helhedsbestræbelse handler om at skabe sammenhæng i det ydre og det indre.