På 1. klasses skoledag er hele skolen med til at byde de nye elever velkommen. Elevernes navn bliver sagt høj af deres nye lærer, og de kommer op til deres klasselærer en efter en med en buket i hånden. I stilhed og med stor respekt bliver de nye elever budt velkommen af hele skolen. Ritualet viser den respekt for den enkelte elev, der er gennemgående for hele Steinerpædagogikken.
Vi lægger vægt på at møde hinanden med øjenkontakt. På Michael Skolen lægger personalet stor vægt på, at det enkelte barn bliver set i øjnene hver dag. Håndtrykket er et bogstaveligt udtryk for dette. Klasselæreren siger goddag til alle elever ved at give hånd og se børnene i øjnene ved indgangen til klasseværelset.

Enkelte individer er en del af fællesskabet

Det enkelte individ er en vigtig del af fællesskabet. Det har betydning for klassen, når elever er fraværende. Gruppen ændrer sig, når blot en enkelt elev er væk.
For eksempel i orkesterundervisningen arbejdes også indirekte med den sociale trivsel. I arbejdet med musikken lærer eleverne at lytte til, vente på og respektere hinanden. Her er alle vigtige med deres klang og tone – helt ligesom i klassen i hverdagen.

Se Børne- og Undervisningsministeriets* bog om: Metodehåndbog: 30 nye veje til bedre trivsel.
*Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, er et uafhængigt, statsligt videnscenter, der hører under Børne- og Undervisningsministeriet.

Anti-mobning – Grundskole

Det store forældreengagement på skolen er med til at skabe trivsel for eleverne, og det ses som en vigtig forudsætning, for at mobning ikke opstår.
Ved mistanke om, eller konstatering af mobning taler klasselæreren omgående med de involverede parter. Problematikken bringes op ved skolens pædagogiske konference. Efter belysning på konferencen har klasselæreren sammen med en anden lærer ansvaret for at følge op på sagen, evt. ved yderligere samtaler med andre relevante parter elever, forældre m.fl. evt. skolens eksterne netværk som f.eks. de sociale myndigheder, psykolog, psykiatri, PPR, sundhedsplejersken m.fl.
Erfaringer fra hændelsen bringes videre til lærerkonferencen.

Anti-mobning – Overskole

På Michael Skolen lægger vi vægt på en god omgangstone og omgangsform. Det forventes, at alle behandler hinanden med respekt, hvad enten der er tale om elever, lærere eller øvrigt personale. Dette gælder også, når man udtrykker sig på skrift og på de sociale medier.

Præmis

På Michael Skolen – her: specifikt ”overskolen,” altså 9.-10. klasse og hf-afdelingen – er de fundamentale dele af vores antimobbe-politik indarbejdet i den daglige, pædagogiske og dannelsesmæssige praksis.

Overskolens undervisere er forpligtet til at sørge for, at det pædagogiske arbejde med de ældste elever prioriterer den personlige dannelse i kraft af de fællesskaber, eleverne indgår i. Det er selvfølgelig meningen, at eleverne skal opnå myndighed, livsduelighed og tydelig individuering, men det er også meningen, at de skal udvikle sig i fællesskab og i gensidig ansvarlighed eleverne imellem. Vi skal således hele tiden arbejde på at skabe trivsel i såvel elevernes personlige udvikling som de fællesskaber, de indgår i på skolen.

Vi prioriterer også en høj grad af nærhed mellem elever og undervisere. Med de tilgængelige klasseleder- og vejlederordninger, er der ikke langt fra eleverne til de mennesker, der kan og skal hjælpe dem, hvis der opstår tegn på mistrivsel og/eller mobning i klasserne. Eleverne ved, at de altid kan bede om en samtale med en ansvarsperson, de kan stole på. De ved også, at de altid kan rejse trivselsproblemer, fx i klassens time eller i hf-klassernes timepulje-timer (TP).

Det er imidlertid ingen garanti for, at mobning ikke kan opstå. Det være sig i skolen såvel som udenfor, fx i elevernes digitale fællesskaber. Når mobning opstår, er det en krise, som dels skal håndteres i respekt for den personkonstellation, den er opstået i, dels skal svare til følgende standarder:

Handlingsplan

Forudsætningen for handlingsplanen er, at eleverne er informeret om, at de skal søge hjælp, hvis de oplever mobning. Det er vigtigt, at undervisere, især klasseledere, tydeliggør, at de er tilgængelige for samtaler om enhver form for mistrivsel, også mobning. Handlingsplanen fungerer jo kun, hvis den bliver sat i gang i relevante situationer.

Underviserne er forpligtet til at holde øje med, om der er tegn på mistrivsel, herunder mobberelateret mistrivsel, i klasserne, således, at de selv kan tage initiativ i forhold til handlingsplanen.

Handlingsplanen kan også igangsættes af en tredjepart, fx forældre eller PPR-relationer.

Formål

Handlingsplanen har to formål:

1. Som udgangspunkt skal den muliggøre en konflikthåndtering, der kan afvikle mobningen, hhv. den oplevede mobning, således, at der kan blive tale om en forsoning med øget indbyrdes respekt mellem parterne.
2. Den kan imidlertid også, afhængigt af sagens karakter, have som konkret mål at iværksætte en sagsbehandling med reference til ordensreglerne og deres sanktionskatalog.

Tid

Handlingsplanen skal afvikles så hurtigt som muligt, idet ferier og fravær desværre kan betyde forsinkelser.

Plan

1. Når en elev meddeler, at han/hun oplever mobning, eller en underviser iagttager mobning, er det den kontaktede ansattes pligt at få etableret et trygt samtalerum med eleven, som udgangspunkt på dagen for meddelelsen eller snarest derefter.
   Målet med samtalen er at skabe klarhed over elevens oplevelse af situationen, dvs. dens forløb og substans ifølge den berørte elev selv. Der skal tages referat, og eleven skal godkende referatet.
2. Efter samtalen er det den relevante ansattes pligt at sørge for at informere andre ansatte, fx klasseleder, SPS-vejleder og/eller rektor, afhængigt af sagens karakter. Under alle omstændigheder skal den ansatte dele sin viden i en relevant personalekontekst. Her skal det drøftes, om der er behov for forældrekontakt/myndighedskontakt mm.
3. Den eller de elever, der har afstedkommet mobningen, indkaldes til samtale med relevante ansatte. Som udgangspunkt helst kun to ansatte, som den/de berørte elever kender og kan have tillid til. Her skal de gøres bekendt med den oplevede mobning, og de skal have mulighed for at gøre rede for eget perspektiv på sagen. Der skal tages referat, og eleverne skal godkende referatet. Det skal fremgå af referatet, at det er aftalt, at anledningen til den oplevede mobning nu er ophørt.
4. På baggrund af de to samtaler, skal de ansatte (+ evt. klasseleder + evt. rektor + evt. forældre) beslutte, om der er tale om en sag, der skal behandles efter ordensreglerne, eller om der er mulighed for en konflikthåndteringssamtale. Om nødvendigt tager skolen kontakt til myndighederne.
5. Hvis der er mulighed for en intern konflikthåndtering, skal skolens ansatte aftale en konflikthåndteringssamtale med de berørte parter, hvor parterne skal have lejlighed til at præcisere egne perspektiver, idet målet med en sådan samtale er en drøftelse, der kan minimere forskellen i oplevelsen af situationen og skabe enighed om fornyet respekt og samarbejde fremover.

Digital dannelse

Michael Skolen har indført forældremøder med fokus på eleverne og sociale medier. Det sker i et samarbejde med Ungeindsatsen under Ballerup kommunes SSP-afdeling. I 5. klasse kommer Ungeindsatsen på et forældremøde, i 6. klasse på et forældremøde samt i klassen, i 8. klasse, møder elever og forældre Ungeindsatsen sammen til et aftenmøde.
Vi vil løbende evaluere denne indsats.