Om Rudolf Steiner-pædagogik

Om Rudolf Steiner-pædagogikken:

Pædagogikken er, som navnet antyder, grundlagt af Rudolf Steiner [1861-1925] i 1919 med grundlæggelsen af den første skole i Stuttgart. Pædagogikken fik her navnet “Waldorf-pædagogik”, da skolen blev oprettet for børn af funktionærer og arbejdere på Waldorf Astorias cigaretfabrik.

Livssynet i pædagogikken er, at børn skal være omgivet af kærlighed og glæde. Alt hvad der sker i en Steiner institution, er dybest set begrundet i denne holdning. Den verden, som omgiver os, indeholder meget andet end kærlighed og glæde, men sådanne hændelser og oplevelser holdes ude fra institutionen ikke for at gøre børnene pylrede, men for at give dem en solid basis, mod og styrke, således at de senere kan møde livets mange tilskikkelser som stærke mennesker, fyldt med gode oplevelser.

“Tag imod barnet i ærefrygt.
Opdrag det i kærlighed.
Lad det gå i frihed”.  

– Rudolf Steiner 

 

Pædagogikken bygger på en tredeling af mennesket bestående af det fysiske, sjælelige og åndelige. Denne tredeling udvikles og formes gennem vilje, følelse og tanke.

Viljen udvikles blandt andet gennem praktiske ting, det at gøre selv og bevidste gentagelser.
Følelsen udvikles blandt andet gennem oplevelser, stemninger, gode fortællinger, årstidsfester mm..
Tanken skærpes gennem en fornuftig uddannelse af dømmekraften.

De første syv år af sit liv er barnets vilje og trang til fysisk aktivitet meget stor, og barnets sjælelige vækst er knyttet til dette. Pædagogikken i Rudolf Steiner institutioner giver disse kræfter i barnet optimale betingelser.

Som helt lille (0-2år), lærer barnet verdenen at kende gennem sine sanser. Barnet er styret af ren vilje. Senere omkring 3års alderen, begynder følelserne så småt at udvikles og barnet “leger” med følelserne – det afprøver egne grænser i forhold til omgivelserne og begynder at vise omsorg for andre børn. Efterhånden begynder barnet, at søge andre børn til leg og fantasien viser sig i legen. Omkring 5 års alderen, kan barnet reflektere over legen, huske og genoptage legen fra i år.

 

I pædagogikken arbejdes der med syvårsperiode. Dette er ud fra tanken om at barnet, for at lære og udvikles, skal mødes på en bestemt måde tilpasset dets alder.

0-7 år: Efterligning
7-14 år: Kærlig autoritet
14-21 år: Selvstændig dømmekraft

Børn i 0-7 års alderen udvikler sig primært ved at efterligne sine omgivelser, ved at gøre det samme som mor og far, søskende, de voksne i vuggestuen, børnehaven osv. De lærer ved efterligning og ikke ved forstandsmæssig forklaring.
Derfor er et af de væsentligste kendetegn ved den pædagogik, der praktiseres i Rudolf Steiner institutioner, at de voksne er meget bevidste om deres måde at agere på og at børnene får lov til at være børn – legende børn.

“Al opdragelse er selvopdragelse”

Se en film om Steiner-børnehaver