I grundskolen følges eleverne så vidt, det er muligt, af den samme klasselærer. Læreren får et nært kendskab til eleverne og kan gennem udformning af undervisningen tage hensyn til det enkelte barns behov. Klasselæreren varetager i begyndelsen hovedparten af fagene, men suppleres tillige af faglærere, med hvem vedkommende står i tæt kontakt om elevernes faglige udvikling og sociale tarv.
Skoledagen
Skoledagen indledes med morgensang kl. 8:45, og dernæst går man i klassen til hovedfag. Hovedfag består af to lektioner, og der undervises i det samme fag i tre til fem uger som periodeundervisning. Hovedfag kan fx være dansk, matematik, historie, geografi eller biologi, for blot at nævne nogle. Efter hovedfag har vi fagtimer, som er alle de lektioner, som ligger fast på skemaet: engelsk, tysk, dansk, matematik, eurytmi, musik, sang, håndarbejde, sløjd.
1.-3. klasse
I de første skoleår motiveres eleverne hovedsageligt gennem deres villende aktivitet og med udgangspunkt i deres eget menneskelige væsen.
Bogstaverne indlæres fra billedet over det malende og tegnende frem til selve bogstavtegnet, mens lydene indøves ved at lytte til eventyr, legender og natursagn, ved at lege med ord, lyde, rim og remser og ved at udføre små fælles dramatiseringer. Der skrives og tegnes fra fortællinger, og gradvist kommer læsefærdigheden herigennem.
I regning benyttes det rytmiske element, idet der hoppes, trampes, klappes og leges med tal og tabeller, til de sidder fast. De fire regningsarter indføres sideløbende i leg med kastanjer, bønner, regnepinde og andre praktiske hjælpemidler til fremme af forståelsen, og i slutningen af 2. klasse beherskes som helhed tital-systemet, så skriftlig opstilling med højere tal kan påbegyndes.
Den villende aktivitet er endnu i 3. klasse udgangspunktet. I faget hjemstavnslære drejer det sig om menneskets vilkår, om de basale erhverv og om at sætte sig i det arbejdende menneskes sted. Eleverne får lov at prøve kræfter med praktiske gøremål af mange slags. Der graves, pløjes, sås, høstes, spindes. kartes, væves, bages, tømres med meget mere, og som kontrast til dette jordnære føres eleverne ind i begyndelsen af historisk tid gennem lærerens fortællinger fra Det gamle Testamente, hvor urbilledlige hændelser og situationer i fri fortælling opleves til næring for udviklingen.
I dansk øves håndskrift, læsning, stavning og de væsentlige ordklassers grammatik, mens fokus i regning flyttes fra den mere oplevelsesfyldte indlevelse til regning som nyttigt værktøj. Tabeller skal mestres og regneoperationer forstås. Gennem mål og vægt indføres de benævnte tal, og købmandsregningen giver greb om det praktiske liv.
4.-5. klasse
Den villende aktivitet holdes fortsat i hævd, men motiveringen tager nu i højere grad udgangspunkt i en følende iagttagelse af verden som omgivelse.
I 4. og 5. klasse undervises der ud fra en iagttagelse af naturen, som gradvist flytter fokus fra det menneskelige individ over mod en mere vågen iagttagelse af naturrigerne, dyr, planter og mineraler. Sideløbende hermed bevæger eleverne sig bevidsthedsmæssigt fra helhedsopfattelsen til en opfattelse af enkeltheder, hvilket konkret søges styrket i alle fag.
Læren om dyr og planter bliver, som det fremgår, vigtige hovedfag på disse klassetrin.
I matematikken styrkes udviklingen gennem indlæring af f.eks. brøker, decimalbrøker, beregning af areal, rumfang og vægtfylde, dele af handelsregning og frihåndsgeometri, og i dansk gennem målrettet øvelse i læsning, stavning, skriftlig formulering, grammatik og eksempelvis også nodeindlæring.
I historie bevæger man sig fra urfortællingens enhed til menneskets vej gennem historien, idet konturerne skildres fra det gamle Indien til den urpersiske – og den ægyptiske kultur, og på baggrund heraf behandles det klassiske Grækenland som den moderne europæiske kulturs vugge.
Geografien omfatter Danmarks og Nordens geografi med vægt på erhvervsudviklingen fra land til by.
Ved hjælp af klassebibliotek anspores eleverne til selv at læse bøger.
6.-8. klasse
Med viljen og følelsen implicit tages der hovedsageligt udgangspunkt i en gryende tænkning. Eleverne er vågnet til en større selvstændighed og har erhvervet evnen til at kunne sætte sig ind i forskellige fagområder.
Undervisningsstoffets mængde øges med en række fag som f.eks. fysik, klimatologi, mineralogi, astronomi, kemi, biologi, etnografi og erhvervskundskab, og hvert fag tilrettelægges som et led i det 12-årige skoleforløb. I mellemskolen arbejdes der intens med at bibringe eleverne de færdigheder, som er nødvendige, for at de kan få optimalt udbytte af undervisningen i overskolen.
Ud fra enkeltbiografier gives der et grundigt kendskab til historien fra Romertiden over Middelalderen til Den industrielle Revolution og 1900-tallets krige.
I fysikken bevæger undervisningen sig efter klassisk tradition fra optik og akustik til elektronik og mekanik.
Geografien spænder fra polariteten nord-syd og øst-vest over geologi til topologi og etnografi, og biologien inddrager områder fra kemi, ernæringslære og anatomi.
Plejen af skriftlig og mundtlig dansk går gennem alle hovedfag og omfatter alle emner, hvilket øver og øger sansen for, at forskellige temaer kræver forskellig skriftlig stilart. Det selvstændige skriftlige udtryk øves i dansk sammen med tegnsætning og stilart, og i litteraturen udvælges værker fra Islandske sagaer til moderne romaner og noveller.
Matematikken øves grundigt og ligger ligesom dansk i ugentlige øve timer ud over de tilrettelagte hovedfagsperioder for disse to fag. Der opøves færdighed i allerede indlærte discipliner og der udvides med områder som fremmed valuta, blandings – og gennemsnitsregning, handelsregning, varekalkulation, algebra, negative tal, kvadratrødder, kubikrødder, konstruktion ud fra geometriske steder, og i tilknytning til matematikken gives der i 7. klasse en undervisningsperiode i astronomi.