Fremmøde og deltagelse
Skoledagen starter kl. 8.45. Alle skal være til stede i salen til fælles morgensang.
Bordet skal være ryddet inden eleverne går til frikvarter.
Efter hvert frikvarter skal eleverne være i klasseværelset til tiden og være klar til at deltage i undervisningen.
Ved sygdom/fravær
Det er vigtigt for elever, forældre og lærere, at der er god kommunikation mellem hjemmet og skolen. Det er derfor vigtigt, at der lægges besked om fravær og sygdom. Således kan alle føle sig trygge i, at eleverne er, hvor de skal være. Der skal ringes eller mailes en besked til kontoret.
- Vi henstiller til, at ferier holdes på skolens fastlagte ferie- og fridage.
- Ved planlagt fravær bedes forældrene kontakte klasselæreren i god tid inden af hensyn til undervisningens planlægning.
- Lørdagsskole er en mødepligtig skoledag, og forældrene skal give besked, hvis eleven er forhindret i at deltage, ligesom på alle andre skoledage.
- Skolerejser er en obligatorisk del af undervisningen.
Regler ved rejser
Det er yderst vigtigt, at man på rejser opfører sig, som man ville gøre på skolen med respekt og hensynsfuldhed. Ved overtrædelse af reglen kan eleven blive hjemsendt på forældrenes regning.
Område/grænser
- Elever i 1. til 3. klasse skal, i det tidsrum de er i skole og pasningsordning, opholde sig på den del af skolens område, der afgrænses af stien mod Sømosen, Eurytmisalen og grundens grænser mod øst og vest.
- Elever i 4. til 8. klasse skal opholde sig på skolens grund i skoletiden. Til Idræt og svømning færdes eleverne i 4.-6. klasse direkte fra skolen til hallen med en lærer, med mindre andet er aftalt med læreren. 7. og 8. klasse går/cykler selv til idræt (cykelhjelm er påkrævet).
- Elever i overskolen kan forlade skolen i spisefrikvarteret, men det forventes, at de er tilbage til timerne.
- Hunde, som tages med ind i skolegården, skal altid være i snor.
Ophold på skolen
Skolen har ikke ansvar for elever der opholder sig uden opsyn på skolen. Skolen har ikke opsynspligt før kl. 8.30 om morgenen, medmindre barnet er tilmeldt pasning. Derfor beder skolen om, at man ikke opholder sig på skolen udenfor skoletid, medmindre andet er aftalt.
Forældredeltagelse/ansvar
Michael Skolen bygger på et tæt samarbejde mellem forældre og skole. Det er afgørende for både skolens og børnenes trivsel, at forældrene har en aktiv interesse i arbejdet og deltager i forældremøder, foredrag og arrangementer. Lørdagsskole er en vigtig del af forældrenes indblik i deres børns dagligdag og styrker forbindelsen forældrene imellem.
- Det er forældrenes ansvar at støtte deres barn i at komme frisk og veludhvilet i skole, at have god og nærende mad med i madpakken og at tasken er pakket med de rigtige ting til dagen.
- Det er også forældrenes ansvar, at der er tid og ro til at arbejde med hjemmelektier, og at der øves på instrumentet.
Eleverne skal have de ting, som kræves for at kunne deltage i undervisningen:
- Idrætstøj og sko til udendørs/indendørs brug
- Eurytmisko
- Sangbog (bundet ind og i god stand)
- Instrument, farver, fyldepen, passer, lineal, lommeregner og andet nødvendigt materiale, alt efter klassetrin.
Opførsel og påklædning
Skolen forventer, at eleverne deltager aktivt i undervisningen: Der er mødepligt til undervisningen, timerne forberedes, og skriftlige opgaver afleveres rettidigt.
Eleverne på Michael Skolen bør udvise en adfærd, der er præget af gensidig hensyntagen, hjælpsomhed og respekt for kammerater, ansatte og skole.
For at støtte et godt og trygt miljø på skolen er det vigtigt, at eleverne omgås hinanden på en måde, der værdsætter den enkelte.
Regler for almindelig orden og samvær på Michael Skolen:
- Alle elever er ansvarlige for de faciliteter, der er stillet til deres rådighed, som f.eks. bøger, instrumenter, elektronik-udstyr, bygninger, vinduer, lokaler, inventaret og det opstillede brandslukningsmateriel. Ved uansvarlig håndtering vil der blive krævet erstatning.
- Alle elever skal medvirke til, at der er ryddeligt og ordentligt på skolens område.
- Besiddelse eller indtagelse af enhver art af euforiserende stoffer eller alkohol er ikke tilladt og kan føre til bortvisning fra skolen.
- Der må ikke ryges på skolen i skoletiden.
- Enhver form for hærværk, graffiti eller anden beskadigelse af skolens ejendom vil medføre erstatningskrav.
- Enhver form for mobning eller adfærd, der er til gene for andre, herunder negativ sprogbrug og kropssprog, accepteres ikke. Her kan du læse mere om vores Antimobbestrategi på Michael Skolen
- På studieture og ekskursioner kan der gælde særlige regler.
- Eleverne skal følge anvisninger og henstillinger fra skolens ansatte.
- Der gælder særlige regler for påklædning. Påklædning skal være anstændig og ikke provokerende eller krænkende, svarende til klassetrin. Det vil sige:
- Ekstreme smykker, vedhæng og overdreven make-up bør undgås.
- Print og logos på tøjet må ikke være provokerende eller krænkende.
- Sko og påklædning skal være praktisk og passe til anvendelsen. I de mindre klasser skal der medbringes hjemmesko i vinterhalvåret.
- Hovedbeklædning skal fjernes i timerne og til morgensang, med mindre andet aftales med klasselæreren.
- Spisning i timen er ikke tilladt, medmindre andet er aftalt med læreren.
Rulleregler:
- Børnehaveklasse til 3. klasse må rulle efter klokken 14.30 i selve skolegården. Ikke om morgenen.
- 4. klasse må rulle efter skoletid bag den hvide streg.
- Fra 5. klasse er det tilladt at rulle bag den hvide streg i alle frikvarterer.
- Alle, som ruller, skal tage ekstra hensyn til andre, således at ingen kommer til skade eller undervisning forstyrres.
- Cykler skal trækkes i skolegården og stilles i cykelstativerne, undtagen ved særlig tilladelse
- Boldspil er kun tilladt på fodboldbanen, basketball-banen og bag ved bygningerne.
- Sneboldkampe foregår ligeledes på fodboldbanen og bag Klubben.
- Det er ikke tilladt at klatre i træerne i skolegården og ved vandtrappen.
Sundhed
Vores pædagogik stræber efter at støtte opvæksten af sunde, hele mennesker. Deri ligger en sund levestil og sunde kostvaner.
- Slik og sodavand nydes ikke i skoletiden.
- Til festligheder opfordrer vi til en god kage, is eller frugt.
- Tyggegummi er ikke tilladt på skolen og til idræt.
Mobiltelefoner, elektronik og legetøj
I grundskolen skal mobiltelefoner være slukkede på skolens område og lagt væk. Kan kun tages frem efter aftale med klassens lærer.
Møder en lærer en elev med en mobiltelefon fremme, tager læreren mobiltelefonen og lægger den ind på kontoret. Forældrene må dernæst afhente mobiltelefonen.
MP3-afspillere, iPods, elektroniske spil og lignende legetøj må ikke bruges i skolen.
I overskolen kan elever ringe i frikvarterer, på parkeringspladsen eller uden for skolens område.
Telefonerne skal være slukkede i timerne.
Overskolens computere må kun anvendes til undervisning.
Skolen beder om, at forældre ikke svarer mobiltelefonen, mens de henter deres børn. Samtaler klares på parkeringspladsen.
Foto og Video
Elever må ikke tage foto eller optage video på skolen uden tilladelse fra en lærer.
Fotos og video optaget på skolen må ikke offentliggøres på internettet uden tilladelse fra en lærer/skolen.
Elever må ikke drille/true andre elever med at de vil fotografere/optage video af dem.
Elever må ikke drille/true andre elever med offentliggørelse på internettet af foto/video af de pågældende.
Forældre må kun fotografere og optage video på skolen efter aftale med en lærer og kun til privat brug. Optagelser må ikke offentliggøres på internettet uden tilladelse fra skolen.
Der må ikke bruges blitz i salen.
Handleplan ved overtrædelse af regler
Der holdes en samtale med eleven, og der gives telefonisk besked til forældrene. Lærerkollegiet informeres om nødvendigt på et lærermøde.
Ved gentagelser indkaldes til samtale med forældre.
Ved gentagne regelbrud eller ved grove forseelser som vold, beruselse eller lignende informeres forældre omgående, og eleven hjemsendes. Dette er opfulgt af information til hele lærerkollegiet, hvor videre handling og en indkaldelse til samtale med forældre besluttes. Grove forseelser kan eventuelt lede til bortvisning.
Procedure ved udskrivning eller bortvisning af en elev