Skolen summer igen af liv efter en lang sommerferie. Gensynsglæden har været stor, og det har været en god skolestart.
I torsdags var det første skoledag for den nye 1. klasse. Klassen blev budt velkommen af hele skolen, og 2. klasse gav en flot optræden, hvor de viste, hvad de havde lært at spille på fløjte. 1. klasses lærer, Ginnie, fortalte et fint eventyr, og hver enkelt elev fik overrakt deres egen buket. Traditionen tro blev klassen sunget ind til deres første time. Imens eleverne var i klassen, blev forældrene budt velkommen med information om skolen og fik serveret kage. En bevægende og højtidelig velkomst. Vi har også budt velkommen til den nye børnehaveklasse og deres forældre. To rørende dage for både elever og forældre.
I overskolen har vi budt velkommen til den nye 9. klasse og åbnet den nye 1. hf. Alle de fire overskoleklasser har været igennem et introduktionsprogram med flere aktiviteter på tværs af klasserne, og vi ser frem til et spændende skoleår. Vi har budt velkommen til vores nye musiklærer, Karen Houkjær Jørgensen, der kender skolen som forælder i grundskolen og træder til efter mange år som lektor i musik på Roskilde Katedralskole. Vi har også fået fastansat Winnie Birnbaum, der i flere sæsoner har hjulpet vores SPS-elever på deltid. Winnie er kommet til som lektor i religion efter mange år på Ørestad Gymnasium, og hun underviser også i kunstbetragtning og innovation. Endelig siger vi for alvor velkommen til Ditte Rejnholdt Jensen, der trådte til sent i foråret, hvor hun tog det ansvar for mellemskolekoret, som hun fortsætter nu – i øvrigt i samarbejde med Karen Houkjær Jørgensen. Arbejdsdelingen er, at Ditte er korleder i mellemskolen (5.-6. og 7.-8. klasse), mens Karen har overskolen, og så fungerer de som hinandens pianister.
I det hele taget har vi et rigtig stærkt hold af undervisere i overskolen, og så må vi leve med, at vores årsvikar Marie Egholm Madsen, der har engelsk i hele overskolen og dansk i 9. klasse, desværre – for os – har besluttet sig for at flytte til Sardinien i næste måned! Derfor har vi aktuelt en stilling i engelsk (og et dansk-hold) i udbud til start 1. september. Ansættelsesudvalget er sat, og de første møder er sat i kalenderen.
Det skal nok blive godt, og i næste uge følger vi op med informationer om det nye mellemskoleprojekt, om forældresamarbejde i mellem- og overskole samt om andre, mere tekniske nydannelser. Vi glæder os!
Aktuelt
7. klasse er taget af sted på lejrskole om bord på sejlskibet Fulton. 7. klasse ønskes god vind, og vi glæder os til at modtage postkort fra deres sejlads.
I Uge 37 er der projektdage for 6.-8. klasse, hvor temaet er sundhed og ernæring.
Praktiske informationer
Skolefoto den 6. september
I år har vi valgt en ny leverandør til skolefoto. Vi har besluttet, at det er en ordning, hvor alle elever modtager et klassebillede med en tilhørende bog, og vi selv organiserer uddelingen til eleverne. Udgiften bliver trukket via skolepengene, og det endelige beløb meddeles snarest til jer.
Skolebussen
Skolen har lejet to busser, der kører fra hhv. Herlev station og Høje Taastrup station til skolen. Det er gratis at køre med skolebussen, og forældre/pårørende må gerne følge med børnene i bussen, hvis der er ledige pladser.
Skolebussen kører fra Høje Taastrup station ca. kl. 8:20 (tilpasses togtider) og fra Herlev station kl. 8:25.
Der er eftermiddagsbus fra skolen til Høje Taastrup station. Den kører almindeligvis kl. 15:45 og kan benyttes efter aftale. Eftermiddagsbussen er primært forbeholdt overskolens elever. Kontaktperson ang. Høje Taastrup bus: Mathilde Ottosen tlf. 26 48 09 71.
Lærerstævne i september
Den 14.-16. september deltager Michaels Skolens lærere i et lærerstævne på Rudolf Steiner Skolen i Kvistgård. Den 15. september vil skoledagen, derfor være anderledes for grundskolens elever:
- Børnehaveklasse til og med 4. klasse er i SFO hele dagen
- 5. klasse til og med 8. klasse har hjemmeundervisning hele dagen.
Klasselærerne informere nærmere herom.
Ferie, fridage og årstidsfester
Årstidsfesterne spiller en vigtig rolle i skolens liv. Nogle af dem tager udgangspunkt i naturens gang, mens andre fejrer årets højtider. Uanset hvilken slags fest det er, betyder det meget for den enkelte elev – og for skolen som helhed.
Årstidsfesterne og skolelørdage er en del af det samlede timeantal, hvorfor disse er skolepligtige dage for alle elever på Michael Skolen.
Vi har en Forskønnelsesdag i april, en Forskønnelses- og plante weekend i september og klasseklargøring i juni. Derudover har hver klasse en cafetjans til en af skolens fester, og til skolens julebasar bidrager hver klasse til en bod.
Det forventes, at alle forældre deltager aktivt i årstidsfester, lørdagsskoler, og i mange andre gøremål og projekter på skolen. Tankegangen er, at det er sundt for børnene at se deres forældre gøre noget for skolen. Årstidsfester og lørdagsskoler en er en vigtig del af forældrenes indblik i deres børns dagligdag og styrker forbindelsen forældrene imellem.
Skolepligtige lørdage/arrangementer 2023/2024:
Høstfest den 23. september 2023 – for hele skolen
For forældre og elever
Julebasar den 2. december – for hele skolen
Forældre og elever samt offentligheden
Julekabaret den 9. december – for overskolen
For forældre og elever i 9. kl.-2. hf
Forårskoncert den 8. marts
For forældre og elever i 5. kl.-2. hf
Lørdagsskole den 20. april – for hele skolen
Skoledag for eleverne og forskønnelsesdag for forældre
Majfest/åbent hus den 4. maj – for hele skolen
Forældre og elever samt offentligheden
Sommerfest den 14. juni – for hele skolen
For forældre og elever
Særlige skolepligtige dage i Steiner HF
I Steiner HF vil der forekomme særlige skolepligtige dage. Eleverne vil blive orienteret om disse dage via Ludus (studieadministrativt system).
Forskønnelses- og plantedage samt klargøringsdage 2023/2024
Det forventes at alle forældre deltager aktivt i skolens Forskønnelses- og klargøringsdage.
2. og 3. september 2023
Forskønnelses- og plantedage for alle forældre
20. april 2024
Forskønnelsesdag for alle forældre
22. og 23. juni
Klasseklargøring for alle forældre
Ferie og fridage i 2023/2024
Vi henstiller til, at ferier holdes på skolens fastlagte ferie- og fridage. Det er vigtigt, at jeres børn følger undervisningen således de ikke går glip af særligt vigtige ting – og for klassen som helhed. Ved særlige grunde kan der ansøges om fri fra de skolepligtige arrangementer.
Efterårsferie den 16.-20. oktober 2023 (uge 42)
– begge dage inklusiv
Skolefridag 4. december 2023
For Børnehaveklasse til og med 8. klasse
Juleferie for Børnehaveklasse – 10. klasse
22. december 2023 til den 5. januar 2024
– begge dage inklusiv
Juleferie for Steiner HF
22. december til den 3. januar 2024
– begge dage inklusiv
Vinterferie den 12. til den 16. februar 2024
– begge dage inklusiv
Påskeferie den 25. marts 2024 til den 1. april 2024
– begge dage inklusiv
Skolefridage den 9.-10. maj 2024 (Kr. Himmelfart)
– begge dage inklusiv
Skolefridag den 20. Maj 2024 (Pinse)
Skolefridag den 5. juni 2024 (Grundlovsdag)
Sommerferie fra 24. juni og hele juli måned
Ferie og lukkedage i SFO og klub
Ferie og lukkedage i SFO: https://michaelskolen.dk/grundskolen/sfo/
Ferie og lukkedage i klubben: https://michaelskolen.dk/grundskolen/klubben/
Skolens kalender
I bedes orientere jer i skolens kalender på hjemmesiden. Kalenderen bliver løbende opdateret med forældremøder, arrangementer osv.
Se den fulde kalender her: https://michaelskolen.dk/fuld_kalender/