Jeg ønskede mig en legetøjsmegafon…
Kære 12. klasse
Jeg er helt oprigtigt glad for at stå her i dag fordi det er jer der sidder der, og fordi jeg kan sige at vi gjorde det så godt som vi kunne. Ikke at det dermed ikke kunne have været bedre, men vi gjorde faktisk helt vildt meget ud af det før jeres hf gik i gang: Vi købte farveblyanter og ler og silkepapir og sølv og granitblokke. Og det sidste, altså granitblokkene, finder man sjældent på budgettet på en ungdomsuddannelse i hovedstadsområdet, i hvert ikke til undervisningsbrug.
Så noget er anderledes her på stedet. Og nogle gange er der også nogen som tænker at det er forkert her på stedet, og at det er typisk Steiner og alt det der. Men målet er jo bare at I møder en mangfoldighed af materialer, fra det skrøbeligste silkepapir til den hårdeste granit, og en mangfoldighed af måder at gøre tingene på og være på og lære på.
Og måske er det derfor at I og vi er glade for at være her: At hver time, dag og år er forskellig og at der er aldrig noget der er ens. Altså bortset fra (de kedelige timer som I har med mig), og at nu og netop i dag og i dette øjeblik er vi løbet tør for materialer og opgaver sådan som det sker en gang præcis hvert 12. år. Og I er klar til at forlade os og drage videre ud i verden – og det er godt sådan. For allerede nu er I klogere end de fleste af os. Fx kan I mere matematik end alle de lærere som ikke underviser jer i matematik, og I er bedre til musik end dem der underviser jer i sprog, og bedre til sprog end dem fra kemi og fysik osv. Og det betyder at NU skal I ud i verden for at finde jeres helt egen vej.
For I sidder her med hver jeres mulige eventyr foran jer, og den kuvert I modtager om lidt, indeholder de 1001 uddannelsesmuligheders eventyr. Og det er jo ikke så lidt, men faktisk et reelt tal. Ja, det er endda højere, over 1050 uddannelsesmuligheder har I med det papir i hånden som kuverten indeholder. I skal måske lige have noget ekstra merit i et eller andet for at komme ind på de 50 sidste, men i princippet, og for fortællingens skyld, så skruer vi det lidt ned og kalder tallet for 1001.
Og det er her problemet tegner sig, for det er sådan at I kun kender omkring 100 af de 1001 uddannelser, og spørger I jeres lærere eller jeres forældre så står det heller ikke bedre til der, så dem skal I ikke længere spørge. Og måske tænker I hvad med studievejlederen, altså her på stedet Mathilde, og hun ville i en raptus og med sædvanligt overskud, når hun lige først har sagt noget om kvote 2, måske kunne ryste 400-500 af sig på nogle få minutter, men så er vi jo stadig kun halvvejs.
Og endelig og ikke mindst er der de 1001 ting man ikke kan læse sig til, men som man kan blive alligevel og leve godt med – og af.
Og alt det her betyder at I nu skal til at lytte til jer selv og til at opsøge nogle andre end jeres klassekammerater, forældre eller lærere hvis I er nysgerrige på de muligheder som ligger foran jer, for I kender eller tænker kun i 5-10 % af dem, og dem I kender, er alle sammen den slags eventyr med tunge bøger og latinske ord og lange formler og tal, afsindig mange tal – lidt som et Hogwarts, bare uden magien.
Så det jeg gerne vil sige til jer, er at der er en hel verden derude som vi og I ikke kender, og det betyder at I skal tænke stort og bredt, og for at kunne gøre det er I nok nødt til at slukke for netflix, tiktok og alle de andre sociale medier for der kører nogle algoritmer som gerne vil gøre jer middelmådige og lave jer til æggesalat (shittification).
Og det er her problemet ligger, for som generation der gør I det ikke, altså kaster jer ud i de store drømme og forfølge jeres ild og interesser (eller slukker for mobilen) – i hvert fald ikke hvis man kigger i statistikkerne og interviewundersøgelserne.
Og jeg ved ikke om det er måden man spørger jer på, om det er jagten på det perfekte job og liv. Eller om det er fordi at I er blevet spurgt om alt mellem himmel jord fra I var ganske små at I som generation nu kender verden som et sted hvor man bedst sætter kryds i midten for ikke at vælge noget fra og gøre alle tilpas: Kryds i hverken-eller, og kryds i både-og og i nogen grad og så videre.
Bare vi holder alle døre åbne og ikke lukker nogen muligheder bag os, så skal det nok gå. Men – og spoiler alert – der er ingen der ved hvordan det går, og slet ingen der når de er på min alder kan forklare hvorfor det gik som det gik, eller hvordan de helt præcis er havnet hvor de er, heller ikke jeg eller nogen jeg kender. Men hvis man gør sig umage, kan man måske huske noget af den nysgerrighed der gjorde at man pludselig valgte at gå i en ny retning efter noget man ikke rigtig vidste hvad var.
Og sådan har det jo ikke altid været, engang var det nok nemmere både at være barn og at være klog kone, altså hvis farmand var en god møller, så ville sønnike nok blive en god og respekteret møller, og hans søn ville så blive en god og meget respekteret møller, og hans søn en god og meget respekteret, dygtig møller osv. Og det er både godt og trygt.
Men på tidspunkt går der knas i maskineriet, og spådomsopgaverne blev mere besværlige, og synet på børnene ændrer sig, og nysgerrigheden voksede:
‘Så, lille ven, du siger at din mor vasker tøj for folk og din far er skomager? Ja, så må du da blive til H. C. Andersen’ – Nej, vel? Og det her skifte falder nøje sammen med de første skolereformer og det at vi som mennesker begynder at tro på uddannelse som en vej til at blive deltagere i samfundet og skabere af vores eget liv.
Og derfor sidder I nu her, og det er det I skal: Finde jeres vej og stole på at I kan, også med de 1001 og mange flere mulige eventyr foran jer – som ingen alligevel kan forudse hvor ender, og som sagtens kan leves og opleves uden en bog i hånden og uden lykkelige opslag på alle de sociale medier. Så tænk nu stort, innovativt og medmenneskeligt og følg jeres nysgerrighed så I som mennesker holder fast i de drømme som kun er jeres – altså KUN er jeres – så I tænker mere åbent end det forventes af jer, for så vil friheden fortsat findes til at gøre hvad ingen af jer eller os havde forudset.
Vi har i hvert fald prøvet at give jer de bedste forudsætninger for at gøre det – så godt som vi nu altså kunne. Og tak for at I ville være med og fordi I netop var jer som I er. Det gjorde det nemlig det hele værd. Og tillykke med jeres hf!
Nikolaj Rønhede, klasseleder
Torsdag den 20 juni 2024
Tale fra Rektor
Kære kollegaer, men først og fremmest kære elever i 2. hf.
Det er en stor glæde for mig at stå her foran jer her til aften – også selvom jeg blot er vikar – for i virkeligheden burde det være dig Jacob, som stod her, så dig sender vi lige de bedste tanker – du havde brug for at holde lidt ekstra ferie.
Og ferie får I også lige om lidt for i morgen bliver I frie og kører ud af vores og skolens liv for fuld musik. Vi ønsker jer det bedste, men det er også vemodigt at skulle sige farvel for I har hver især betydet meget os og fået skolen til at skinne på den helt rigtige og perfekte måde. I har sammen med de andre elever i overskolen hverdag givet os lærere et glædesfix og det siger vi mange tak for.
Når I nu træder ind i et nyt kapitel af jeres liv, vil jeg minde jer om den styrke I hver især besidder. Uddannelse handler ikke kun om at tilegne sig viden, men om at udvikle kritisk tænkning, kreativitet og empati. Det handler om at udfordre sig selv og om at turde stille de svære spørgsmål.
Husk, at nogle af de vigtigste lektioner kommer fra de erfaringer, vi gør os uden for klasseværelset. I vil møde udfordringer, men det er gennem disse udfordringer, at I vil vokse. Vær ikke bange for at fejle, for fejl er ofte de bedste lærere – måske lige bortset fra lærerne på Michael Skolen. Vær nysgerrige, vær vedholdende, og vær åbne for nye idéer og perspektiver. Rejs gerne ud i verden for at møde spændende mennesker fra fremmede kulturer og folkeslag. Støt hinanden, del jeres viden, og arbejd sammen for at skabe en stærkere, mere inkluderende verden.
I tog et anderledes og måske også lidt modigt valg ved at vælge at tage en Steiner HF som jeres ungdomsuddannelse, hvor I er blevet præsenteret for en bred vifte af fag af teoretiske fag, eurytmi, musik og håndværk. Tanken bag er at understøtte jeres udvikling fra barn til selvstændig voksen – at blive livsduelige med frihed til at følge jeres egen vej i livet. Eller det er i hvert fald det vi har bestræbt os på – for det er store og fine ord og det er jo jer, som kan vurdere om vi er lykkedes.
Undervisningsministeriet tror I hvert fald på Steiner HF for de har netop afsluttet et tilsyn hos os og de 4 andre steinerskoler på Steiner-HF. De påpeger i deres rapport, vi lever om til lovkravene og det faglige niveau er helt som det skal være. Desuden anerkender de vidnesbyrdet frem for eksamen og karakterer, som vi er de eneste land i verden, der er lykkedes med at få godkendt hos myndighederne. De påpeger ligeledes i rapporten, at elevtrivslen ligger højere eller på niveau med landsgennemsnittet. Det sidste er vigtigt specielt i en tid, hvor der er knas med trivslen blandt unge.
I bidrog som klasse til denne evaluering, da det var jeres klasse, som ministeriets folk besøgte for at overvære undervisningen og jeg husker tydeligt den dag – I var skolens bedste ambassadører. Det samme skete i forbindelse med Nikolajs pædagogikum, hvor I også leverede en toppræstation.
Undervisningsministeriet har fokus på det motiverende ved praktisk undervisning – ja, det har vi gjort i mange år på steinerskoler. Der er fokus på mindre brug af skærme i undervisningen på ungdomsuddannelser – øh, det har vi haft og kom aldrig helt med på bølgen.
Vi håber, at I senere vil se tilbage på årene på Michael Skolen som nogle gode, vigtige og lærerige år I jeres liv. En tid hvor I både fik livsvarige venskaber, et stort fagligt udbytte og hjælp og støtte, hvis I var ved at miste modet. Vi håber, at I har mærket, at I hørte til på Michael Skolen, og at vi ville jer. At vi har set mennesket først, og dernæst eleven.
Vi håber og tror på, at I har mod til at gå ud og ændre verden. Intet mindre.
Jeg startede med at sige, så er I sat frie i morgen og her vil jeg også slutte for i morgen starter I på rejsen mod den ukendte og pirrende fremtid. Rejsen starter dog med vogntur, studenterfester, festivaler og en på alle måder dejlig berusende sommer. Hvad der herefter motiverer jer, bliver spændende at følge. Men det er op til jer.
Held og lykke med sabbatår, kærligheden, livet og vognturen i morgen.
Og tillykke med jeres Steiner-HF.
Kirsten Dørge, konstitueret rektor
Onsdag den 19. juni 2024