SKOLESTART 2020
Vel mødt til skolestart! Vi glæder os til at åbne dørene for eleverne og det nye skoleår. 2.-12. klasse starter på mandag den 10. august kl. 8.45, mens børnehaveklassen har sit eget arrangement samme dag. Onsdag den 12. august byder vi velkommen til 1. klasse – se mere under rubrikken ”Fester” nedenfor.
Under indtryk af de stigende corona-smittetal fastholder vi en smittebevidst dagsorden ved skolestart, læs nøje alle punkter under rubrikken ”Hygiejne” nedenfor.
Ud over de følgende generelle retningslinjer, vil de enkelte klasselærere og -ledere også skrive ud til familierne, hvis særlige vilkår gør sig gældende.
Hygiejne
Generelt: ved de mindste tegn på covid-symptomer bliver man hjemme og får arrangeret tests, gerne for hele husstanden! Ved sygdom bliver man hjemme, til man har været symptomfri i 48 timer.
- Parkering foregår fortsat ude på Stokholtbuen (kun børnehave-forældre må parkere på p-pladsen inden klokken 8.30)
- Vi tillader ikke forældretilstedeværelse i klasserne, så børn, der følges i skole, skal afleveres i p-området.
- Dog må elever i børnehaveklasse og 1. klasse gerne følges til området foran klassen, hvor klasselærer tager imod.
- Alle elever bruger håndsprit ved ankomst. Der opstilles dispensere foran cello- og specialundervisningsbygningen hver morgen. Eleverne skal vaske hænder inden måltid og ved lokaleskift.
- 1.-3. klasse-elever, der går i morgen-sfo, skal spritte hænder inden undervisningsstart (læreransvar).
- Lærer organiserer afspritning i klasserne (dørhåndtag, lærerplads, håndvask) omkring spisepausen.
- Vi håber, at elever fra og med 4. klasse medbringer egen håndsprit! Yngre elever må ikke medbringe egen håndsprit.
- I 1.-8. klasse: klasselærer og forældre organiserer adfærd med værktøjer i hver klasse (hæfter, blyanter, håndarbejdspose, etc.) Klasselærerne skriver ud pr mail.
- I 9.-12. klasse skal eleverne tage egne ting med hver dag, intet må blive i klasserne efter skoledagen.
- Frikvarterszoner: overskolen bliver i overskolegård, i området ved boldburet og ved maskinskuret. Grundskolen befinder sig i resten af området.
Hilsen!
Som afløsning for håndtrykket har vi besluttet, at vi internt på Michael skolen hilser på hinanden med højre hånd til hjertet og et kort nik ved øjenkontakt. Ved besøg udefra må man gerne gennemføre egne versioner af coronadansen.
Morgensang
I godt vejr: alle mødes på boldbanen, hvor klasserne står i rækker med en meter ml hver elev (i banens længderetning) og to meter ml hver klasse (i bredderetningen ned mod mosen).
I dårligt vejr går vi i klasserne og har ikke fælles morgensang.
Fester
Vi organiserer årstidsfester, arrangementer, julebasar etc. ad hoc i forhold til de til enhver tid gældende retningslinjer. Hold øje med nyheder i mailboks og på hjemmesiden.
Indtil videre:
- 1. klasses første skoledag (onsdag 12. august) organiseres for klassens forældre, men ikke for øvrige familiemedlemmer. Følgende klasser deltager i arrangementet: 2., 4., 5. og 12. klasse.
- Arbejdsweekenden i slutningen af august er aflyst.
- Høstfesten afholdes for elever, men ikke for forældre.
Det skal nok blive fint alt sammen! Hjertelig velkommen.
/Lærerkollegiet på Michael skolen.