Indmeldelse
Der betales et optagelsesgebyr på kr. 1.797,- pr. barn. Beløbet tilbagebetales ikke ved udmeldelse.
Skolepenge – gældende pr. 1. maj 2024
Pris for første barn:
- For første barn i børnehaveklasse til 11. klasse (1. Steiner HF)
betales kr. 1.632,- pr. måned i 12. mdr. + frivilligt gavebidrag kr. 165,-
I alt kr. 1.797,- - For første barn i 12. klasse (2. Steiner HF)
betales kr. 1.780,- pr. måned i 11 mdr. + frivilligt gavebidrag kr. 165,-
I alt kr. 1.945,-
Pris for andet barn:
- For andet barn i børnehaveklasse til 11. klasse (1. Steiner HF)
betales kr. 1.316,- pr. måned i 12. mdr. + frivilligt gavebidrag kr. 105,-
I alt kr. 1.421,- - For andet barn i 12. klasse (2. HF)
betales kr. 1.464,- pr. måned i 11 mdr. + frivilligt gavebidrag kr. 105,-
I alt kr. 1.569,-
Pris for efterfølgende børn:
- Tredje og efterfølgende børn er gratis (kr. 100,- i gavebidrag).
Søskenderabat gives til børn i samme husstand.
Skolepenge, gavebidrag, SFO og fritidsklub betales månedsvis forud hele året via PBS.
Juli er dog betalingsfri for fritidsklubben.
Skolepenge og gavebidrag betales den 1. i hver måned som eet samlet beløb via PBS.
Indbetaling på girokort pålægges et gebyr på kr. 75,-
Elevudmeldelse skal foretages skriftligt til skolens kontor. Der er en måneds opsigelse fra den kommende 1.
Hvert år i maj udsender Michael Skolen et nyhedsbrev med informationsmateriale og ansøgningsskema om Undervisningsministeriets tilskudsordning vedr. skolepenge sammen med det ny skoleårs takstblad.
Skolefritidsordning – gældende pr. 1. maj 2024
Der er pladsgaranti for alle elever til og med 3. klasse. Taksten er kr. 1.035,- om måneden i 12 mdr./år.
Øvrige praktiske informationer om Skolefritidsordning findes her.
Klubben – gældende pr. 1. maj 2024
Klubben er et pasnings/fritidstilbud til børnene fra 4. og 5. klasse. Klubben koster kr. 860,- om måneden i 12 mdr./år.
Øvrige praktiske informationer om klubben findes her.
Skolebus
Skolen har lejet to busser, der kører fra hhv Herlev station og Høje Taastrup station til skolen. Det er gratis at køre med skolebussen, og forældre/pårørende må gerne følge med børnene i bussen, hvis der er ledige pladser.
Skolebussen kører fra Høje Taastrup station ca. kl. 8:20 (tilpasses togtider) og fra Herlev station kl. 8:25.
Der er eftermiddagsbus fra skolen til Høje Taastrup station. Den kører almindeligvis kl. 15:45 og kan benyttes efter aftale.
Eftermiddagsbussen er primært forbeholdt overskolens elever.
Kontaktperson ang. Høje Taastrup bus: Mathilde Ottosen tlf. 26 48 09 71.
Gavebidragsordning
Foruden skolepenge/børnehavebetaling lægges der fra bestyrelsens side op til, at man betaler et frivilligt, månedligt gavebidrag.
Gavebidraget gives på frivillig basis, men nyder massiv opbakning i forældrekredsen og udgør en afgørende del af det økonomiske grundlag for Michael Skolen. Gavebidragene er bl.a. en forudsætning for de nødvendige investeringer i institutionens fysiske rammer.
Bestyrelsen har vedtaget følgende frivillige gavebidrag, der som udgangspunkt opkræves sammen med betalingen for skole/børnehave:
- Barn i børnehave: 50 kr./md.
- 1. barn i børnehaveklasse til 12. klasse: 165 kr./md.
- 2. barn i børnehaveklasse til 12. klasse: 105 kr./md.
- 3. og efterfølgende børn i børnehaveklasse til 12. klasse: 100 kr./md.
Det frivillige gavebidrag oprettes automatisk som fast betaling ved indmeldelse af barnet i skole/børnehave. Forældre, der ønsker at bidrage med såvel større som mindre beløb eller som måtte ønske helt at framelde gavebidraget skal meddele dette til skolens kontor.
Gavebidrag til Michaelskolen (skole og børnehave) er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8 A om fradrag for gaver til godkendte almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, institutioner mv. Michael Skolen indberetter automatisk alle gavebidrag direkte til SKAT.
Instrumentalundervisning – gældende pr. 1. maj 2024
Individuel instrumentalundervisning koster:
- kr. 591 pr. elev i 3. – 12. klasse pr. måned i 10 måneder, idet juli og august er betalingsfri.
- kr. 695 pr. elev i Børnehaveklasse. – 2. klasse pr. måned i 10 måneder, idet juli og august er betalingsfri.
Tilmelding til individuel instrumentalundervisning er bindende for hele skoleåret.
Betingelser for udmeldelse
Udmeldelse fra skolen
Der er ved udmeldelse fra skolen 1 måneds opsigelse fra den kommende 1.
Udmeldelsen skal ske skriftligt til kontoret, som bekræfter modtagelsen.
Udmeldelse fra SFO’en og klubben
Der er ved udmeldelse fra SFO’en (fritidsordningen) og fra Klubben 1 måneds opsigelse fra den kommende 1.
Udmeldelsen skal ske skriftligt til kontoret, som bekræfter modtagelsen.
Udmeldelse fra Brombærhuset (børnehaven)
Der er ved udmeldelse fra Brombærhuset (børnehaven) 2 måneders opsigelse fra den kommende 1. Udmeldelse fra børnehaven kan ikke ske pr. 1. juli.
Udmeldelsen skal ske skriftligt til kontoret, som bekræfter modtagelsen.
Skolens bankkonto
Skolens bankkonto: 8401 4200475
Alle priser er gældende pr. 1. maj 2024