Fag: Historie 10. kl. (Timer overføres til hf)
 Lærer: MO

Titel 01: Historisk kildekritik og begyndende metode:

Omfang: 10 timer (5 hovedfagslektioner á 2 timer)

Faglige mål og fokuspunkter:

  • formulere historiske problemstillinger og relatere disse til nutiden.
  • Analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden.
  • Indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden.
  • Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til kilderne.
  • Formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem.
  • Diskussion af egne nutidige værdier overfor fortidens.

Kernestof:

  • Dansk historie.
  • Brud og kontinuitet.
  • Historiefaglige metoder

Kilder:

  • Reportage af H. Cavling: Jens Nielsens Henrettelse, Politiken, den 9.11.1892
  • Stambogen fra Horsens Statsfængsel., 1885 pag. 1127
  • Domsprotokol fra Horsens Byfoged 1885,10. Feb.
  • Politiprotokol fra Horsens Byfoged 1892, 11. maj.
  • Statsrådets forhandlinger, 4. nov. 1892.
  • Kilde: uddrag fra Fædrelandet, artikel, den 9. dec. 1940: Sønderjyllands S.A. I Kamp med politiet.
  • Uddrag fra Politimesterens rapport den 8. dec.

Supplerende stof:

  • Den lille guldbog om kildekritik, fra Rigsarkivet

Arbejdsformer:

  • Gruppearbejde.
  • Afsluttende klasserums diskussion.

Arbejdsbeskrivelse:

Vi arbejdede med kilderne ang. Jens Nielsen, sådan at elevernes egen nysgerrighed blev vagt, og vi efterfølgende kunne forholde os kildekritisk til kilderne. Undervejs med opgaven talte vi om brud og kontinuitet i forhold til syn på kriminelle, fængsler og straf. Vi så på valg af underliggende tilgang/synsvinkel dengang og nu, og fik en begyndende bevidsthed om valg af tilgang. Ud fra kilderne om Spadeslaget forholdt vi os til pålidelighed. Undervejs talte vi om 'sandheden' og forholdt os til det funktionelle kildebegreb, ligesom vi talte om historikerens fortolkningsarbejde.

Titel 02: Det 20 århundrede: Europa.

Omfang: 20 timer (10 lektioner á 2 timer) + fordybelsestid.

Faglige mål:

Sammenhæng mellem nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.

Politiske grundholdninger og deres betydning i en historisk sammenhæng.

Vinden om centrale begivenheder og udviklingslinjer i Dansk og europæiske historie.

 

Kernestof:

  • brud og kontinuitet
  • Styreformer.
  • Ideologiernes kamp.
  • Teknologi og produktionens betydninger i et historisk perspektiv.
  • Forholdet mellem aktør og struktur.
  • Dansk historie og identitet.
  • Historiens lange linjer.
  • Historiefaglige metoder

Tekster:

  • Film: '4 år i skyttegraven': Fransk dokumentar fra 2009.
    (14-18, Le Bruit et la fureur) vist DR 29. aug. 2014
  • Den franske præsident Clemenceaus tale i Versailles, 7. maj 1919.
  • Grev Brokdorff-Rantzaus svartale
  • 'Mein Kampf' uddrag, Adolf Hitler kildetekst 5.8 fra K. Mazanti Sørensen, 'Ideologier og Diskurser' Columbus 2014.
  • Nürnberg lovene i kildeformat.
  • Uddrag fra Præsident Harry S. Trumans tale til kongressen den 12. marts 1947 – Truman-doktrinen.
  • Uddrag fra Pressekonference den 7. april 1957 med Præsident Eisenhower – Domino-effekten.
  • Uddrag fra pjecen 'Hvis krigen kommer' fra 1962 husstandsomdelt.

Supplerende stof:

  • Erling Bjøl: Da verden gik amok' Politikens forlag, 2005.
  • P. Frederisen, K. Ryg Olsen og O. Søndberg: 'Grundbog til historie, Verdenshistorien 1750 – 1945. Systime 2001, s. 231-244 og s. 277 -295.
  • K. Mazanti Sørensen: 'Ideologier og Diskurser' K. Columbus 2014, s. 87-96.
  • D. H. Andersen 'Nazimyter' Aschehoug s. 71-75.
  • Bent Jensen 'Den nye Ruslands historie', Centrum 1992, s. 176-187.
  • Omvisning på det Jødiske museum.

Arbejdsformer

  • Læreroplæg
  • Klasseundervisning
  • Gruppearbejde
  • Skriftligt arbejde (fordybelsestid).

Arbejdsbeskrivelse:

Det 20 årh. Historie:

I arbejdet med det 20 århundrede så vi på nogle af årsagerne til 1. verdenskrigs udbrud. Vi så på kontinuitet fra den amerikanske borgerkrig til 1. verdenskrig og på forventninger til krigsforløbet. Vi diskuterede filmens forklaringsmodel og diskuterede rimeligheden af den synsvinkel. I forhold til fredsslutningen i Versailles så vi på kontinuitet i forhold til tidligere indgået fredsaftaler mellem Tyskland og Frankrig. I begge optakter til 1. og 2. verdenskrige så vi på om de var uundgåelige eller en tilfældig udvikling. Vi inddrog forskellige forklaringsmodeller til 2. Verdenskrigs udbrud.

Nazisme og fascisme blev indgangen til at tale om diktatur som styreform, stillet overfor demokratiet. Fredsslutningen efter 2. Verdenskrig blev set som et brud med fredsslutningen efter 1. Verdenskrig. Krigene blev set i forhold til teknologiudvikling, masseproduktion og industrisamfundet, herunder også Holocust. derefter ideologiernes kamp og Sovejetunionens' sammenbrud blev set fra en økonomiske tilgang, hvilket eleverne blev opmærksomme på i arbejdet med teksten. Overordnet set var tilgangen til hele det 20 århundredes historie i Vesten set fra en sikkerhedspolitisk vinkel, en synsvinkel vi aktivt forholdt os til.

Flere gange kom vi ind på forholdet mellem aktør og struktur, f.eks. i arbejdet med sproget som struktur under Det Tredje Rige. Forløbet var i øvrigt også overbliksdannende både i forhold til Europas historie i perioden og i forhold til Danmarks rolle i den tid internationalt. Vi havde et blik på danske interne forhold som følge af krigene og ideologiernes kamp i Danmark, f.eks.: Gullaschbaroner, Sønderjyllands deltagelse i 1. verdenskrig, folkeafstemningen til fastsættelse af Danmarks grænser, en model for fremtiden? Besættelsen, opgøret efter krigen, skyld? Danmarks stilling i den kolde krig.

Fag: Historie 1.hf, Lærer: MO

Titel 03: Det antikke Grækenland og det antikke Rom.

Enkelt fagligt forløb.

Omfang: 40 timer (20 hovedfagslektioner á 2 timer) plus forddybelsestid.

Faglige mål:

Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie.

Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale og europæiske udvikling.

Samspil mellem mennesker, natur, kultur og samfund.

Samspil mellem fortid og nutid og mennesket som historieskabt og historieskabende.

Forståelse af samspillet mellem aktør og struktur.

Systematisere og indsamle viden fra fortiden og analysere sig frem til årsagssammenhænge.

Brug af historiefaglig terminologi.

Kernestof:

  • Brud og kontinuitet
  • periodiseringer
  • Historiesyn
  • Historiebrug og misbrug
  • Historiefaglige metoder
  • Europas historie – lange linjer.
  • Kulturel afstand
  • Styreformer i historisk perspektiv
  • Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk perspektiv.

Grækenland:

Tekster:

  • Heraklit: Arne Næss: ’Filosofienshistoire’ bind 1, s. 65.
  • Parmenides: uddrag fra fr. 8 DK oversat: Simon Laursen – Ribe Katedralskoles hjemmeside
  • Thukydid, Aristofanes, Diodor fra Sicilien, Plutarch. I 'Beskrivelse af kilderne til Athens historie i oldtiden', fra Gjellerups verdenshistorie: 'Det Athenske Demokratie', af Aksel Damsgaard-Madsen, s. 61- 67.
  • ’Taler i Sparta ang. hvorvidt Sparta skal gå i krig’: uddrag fra Thukydids Historie Bind 1, vers 80 og vers 86-87. Fra Martin Clarentius Gertzs oversættelse.

Supplerende tekster:

  • link: denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Antikken/Romerriget//Romerriget_til_ca._27_f.Kr./antikken

  • ’The truth about democracy’ – BBC

  • ’Det deliske forbund’ s. 125-132, 'Det Athenske Demokratie', af Aksel Damsgaard-Madsen
  • Kort over Grækenland på Perikles' tid, år: – 431-404.
  • kort over den Græske verden, år: - 362 og kort over Athen og Piræus i Antikken.
  • 'De peloponnesiske krige' fra 'Grækenlands historie' af Aksel Damsgaard-Madsen, udgivet 1997 af Århus universitetsforlag. s. 133-138.
  • Kilder til Den Poloponnesiske krig. fra Gjellerups verdenshistorie: 'Det Athenske Demokratie', af Aksel Damsgaard-Madsen, s165-175.
  • 'Perikles' magtstilling' fra Gjellerups verdenshistorie: 'Det Athenske Demokratie', af Aksel Damsgaard-Madsen, s. 37. og 'Thukydids vurdering af Perikles', samme værk, s. 93.
  • 'Landmagt contra sømagt' Gjellerups verdenshistorie: 'Det Athenske Demokratie', af Aksel Damsgaard-Madsen, s. 49-52 og 'Handelskonkurrence?' fra 'Grækenlands historie' af Aksel Damsgaard-Madsen, udgivet 1997 af Århus universitetsforlag. s. 145-146.'
  • Ekstra oplysninger: Ostrakisme og Korruption.

Rom:

Kildetekster og supplerende tekster:

  • Titus Livius: ’Roms ældste historie’ bind 1, oversat af Adam Afzelius, Munksgaard, 1954, s. 14-17 i uddrag
  • Grundbog: ’På sporet af Romerriget’ Kristian Jepsen Steg, Lindhardt og Ringhof,2015, s. 13-17, 19—27, 29-37 39-47, s. 49-59, s.61-68 s. 71-79, s. 97-101 og s. 111-113.

Historieopgaven:

Fokuspunkt: ramme for opgaven og opsummering af faglig opgaveskrivning.

Arbejdsformer:

  • Læreroplæg
  • Klassediskussioner
  • Gruppearbejde
  • Historie faglig skriftlighed
  • Individuel vejledning i opgaveskrivning.

Arbejdsbeskrivelse:

Vi arbejdede med de brud det antikken Grækenland står for, i tanke og styreform, men også den historiske afstand eller kontinuitet der imellem antikken og nutiden i styreform og værdier. Forholdet mellem Athen og andre bystater. Det Athenske demokrati i forhold til nutidens. Det største fokus var på historisk metodisk faglighed, historiesyn, kildearbejde/analyse, indsamling af historisk viden, systematisering af historisk viden, årsagsforklaringer og historiefaglig skriftlighed. Indlagt flere skriftlige øvelsesopgaver.

I arbejdet med antikkens Rom var fokus på kildearbejde/analyse, historiebrug og misbrug, historiesyn, hersker, individ og samfund, periodeskift, enkeltpersoners betydning for verdenshistorien overfor økonomiens betydning/strukturbetydning. Årsagsforklaringer. Brud og kontinuitet. Samfundet som historieskabt, mennesket som historieskabende og kulturel afstand. Varierende arbejdsformer i gruppearbejdet i form af udpluk fra grundbogens forslag til selvstændigt arbejde.

Titel 04: Middelalder:

Omfang: 10 timer (5 hovedfagslektioner á 2 timer) rejse til Frankrig: 30 timer: i alt 40 timer, plus fordybelsestid på rejsen.

Flerfagligt forløb med religion, se studieplan for religion.

Faglige mål:

  • Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
  • Redegøre for sammenhænge mellem lokale, nationale og globale udviklinger.
  • Samspil mellem mennesker, natur, kultur og samfund.
  • Formidling og remediering af faglige problemstillinger.

Kernestof:

  • Periodiseringer.
  • Natur, teknologi og produktions betydning for mennesker i historisk perspektiv.
  • Kulturmøder.
  • Styreformer.
  • Kulturel afstand.
  • Historisk empati/forestillingsevne.
  • Brud og kontinuitet.

Tekster:

  • Benediks regel, afsnit: kap 2, og kap 33
  • Dagsskema for en Benediktiner orden.
  • Eksempler på problemstillinger diskuteret i skolastikken.

Eskursionslokaliteter:

Relikvier., Katadrakbyggeri Notre dame i Paris, Gobelinner: ’Jomfruen og enhjørningen’ og de andre gobalinner på Cluny-museet. Cité Médiévale ved carcassone. Borgkomplekset: Las Tours.

Le Palais des Papes i Avignon. Chartreuseklosteret: Notre-dame Collegiate og besøg på Le fort saint André

Supplerende tekster:

  • ’Middelalder – hvad er det?’ ’Middelalderen’ K. Ryg Olsen red. Systime 2011, s. 9-15.
  • Bente Thomsen: At sky det jordiske' Gyldendal uddannelse 2001, s. 82- 85
  • ’Europas skillevej’, Weekendavisen, J. Møller, https://www.weekendavisen.dk/2017-32/ideer/europas-skillevej
  • Verdenskort fra samtiden.
  • Illustrationer af munkedragter
  • Informationsfilm og museumsbesøg i Frankrig.

Arbejdsformer:

Læreroplæg, klassediskussioner, individuel skriftlighed og remedieringer.

Arbejdsbeskrivelse:

Vi arbejdede med Middelalderen som tidsalder, periodeinddelinger, samfundsindretning, især fokus på forhold mellem kirke og konge og Pavevældet, investiturstriden. Klostrenes historie, funktion og de forskellige ordner. Tempelridderne. Universitetstraditionens begyndelse. Samtidens kartografi.

Frankrigsrejsen: Ridderne, troubadourne, digtningen, livet i kongeborge og i pavepaladset, mytografi, katarerne, korstog og kulturmødet med araberne.

Remedieringer af de elementer vi arbejdede med, målrettet historisk empati.

Historieopgaven:

Fokuspunkt: ramme for opgaven og opsummering af faglig opgaveskrivning. Mulighed for at skrive en opgave i de tre temaer vi havde arbejdet med indtil da.

Tekst: udleveret kompendium til brug for opgaven.

Arbejdsformer:

Historie faglig skriftlighed. Individuel vejledning i opgaveskrivning.

Fag: Historie 2.hf, Lærer: MO

Titel 05: Dansk økonomisk historie fra slut 1800-tallet til moderne tid, her under arbejderhistorie.

Flerfagligt forløb med samfundsfag

Omfang: 20 timer (10 hovedfagslektioner á 2 timer) plus Fordybelsestid.

Faglige mål:

Anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra de to aktuelle fag, til at give indsigt i samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og andre lande.

Formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige problemstillinger.

Forstå forskellige politiske grundholdningers betydning i en historisk og aktuel sammenhæng.

Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier.

Anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med resten af verden.

Benytte faglig terminologi.

Kernestof:

  • Dansk historie og identitet
  • Historiens lange linjer
  • Natur, teknologi og produktionens betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv.
  • Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv, ændrede betingelser.
  • Globalisering
  • Historiefaglige metoder.

Kilder:

  • Udleveret værkstedsregelment. ’Et arbejdsreglement’ uddrag fra arbejdsreglement for I.H. Rubens dampvæveri, frederiksberg, 1869. Link: https://industrialiseringen.systime.dk/?id=191
  • Statistik over indkomstens andel af subsistensforbruget. 1870 til 1910.
  • Prisplancher fra udvalgte årstal fra Industrimuseets hjemmeside.
  • Opgave: 16.3 ’Danmarks inflation i historisk perpektiv’ H. Kurrer m.fl. ’International økonomi B, arbejshæfte, Systime, 4 udg. 2018, s. 65.
  • Udleveret tal over produktions og arbejdsløsheds udvikling 1928-1936 fra ' Danmark og Europa' T. Andersen, Gyldendal, 1993, s. 57.
  • ’Husbestyrerindes fortælling om Kanslergade’ kilde fra: 'Danmarks Historie' M. C. Rasmussen m.fl. Lindhardt og Ringhof, 2014, s. 58-59
  • Kilde 5: ’Lissy Elmquist, kronik om husmødre og arbejdsmarkedet’, ’De danske kvinders historie’ D. Chakravarty og H. Mortensen, Systime, 2016, s 112-113.
  • Udvalgt statistik over parcelhus byggeri, bilkøb og arbejdsfrekvenserne fra 1950 til 2007.

Suppelerende tekster:

Arbejdsformer:

Læreroplæg, klassediskussioner og gruppearbejde.

Arbejdsbeskrivelse:

Vi forholdt os til økonomien som årsag til forandringer, og byggede derfor videre på det historiesyn vi første gang havde arbejdet med i forhold til det antikke Rom, samtidigt med at vi så på interne danske udviklinger, men også forholdt os til de forandringer der kom ude fra, som dansk økonomi og samfund reagerede på og tilpassede sig.

Fokus: arbejderbevægelsen, velfærdsstatens fremvækst, ligestilling og de store linjer i dansk økonomisk historie. Tæt samarbejde med samfundsfaget, hvorfor problemstillingerne hele tiden blev releteret til nutidige forhold.

Fag: Historie 2.hf, Lærer: MO

Titel 06: USA’s vilde ridt, amerikansk mytografi.

Flerfagligt forløb med religion og samfundsfag.

Omfang: 20 timer (10 hovedfagslektioner á 2 timer) plus fordybelsestid.

Faglige mål:

  • Anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra de to aktuelle fag, til at give indsigt i samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i andre lande.
  • Formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige problemstillinger.
  • Benytte faglig terminologi.
  • Diskutere egne og andres kulturelle værdier, i fortid og nutid.
  • Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.

Kernestof:

  • Nedslag i verdens historie.
  • Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk perspektiv.
  • Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
  • Historiefaglige metoder.
  • Historiebrug.

Øvelsesopgave i historiefaglige metoder:

  • Historie brug, historiebevidsthed, historiesyn, kollektiv erindring, identitet, historien som argument, faghistorie som videnskab og populærhistorie – fra: 'Fortid til historie – historiefagets idenitet og metoder' A..Hassing og C. Vollmond, Columbus, 2019, s.7 – 31.
  • Periodiseringspricipper udleveret materiale.

Kilder:

 

Supplerende tekster:

Arbejdsformer:

Læreroplæg, klasserums diskussioner, gruppearbejde, mundtlig fremlæggelse med foregående skriftlig disposition. Valg af egen kildemateriale.

Arbejdsbeskrivelse:

Arbejde med mytografi, Puritanernes syn på det nye land, deres syn på indianeren, tilfangetagelsesmyten og Turners demokrati tese. USA's præsident T. Roosevelts syn på hvordan den rigtige amerikaner skabes i mødet med indianeren, i kamp. Vi så på den amerikanske drøm og den californiske drøm..Vi arbejdede med narrativerne og verdensforståelserne som de opstillede som årsag til historiens gang og modstillede det med det historiesyn vi havde arbejdet med i temaet om dansk økonomisk historie. Vi så på historiebrug og hvad forestillingerne har betydet for USA’s globale engagement. Vi havde samtidigt mulighed for at se på myters udvikling fra Herkules, over Parzifal og kong Arthur til Superman og andre nutidige superhelte.