Religion C, realiseret studieplan for årgang 2019. skoleåret 2019/2020. Lærer Mathilde Ottosen
Titel 01: Introduktion til religionsfaget.
Omfang 2 timer.
Kernestof:
Religionsfaglige metoder.
Fagets videnskabelige identitet.
Tekst:
’Religionshistoriske grundbegreber’ J. Podemann Sørensen, bog: ’Religion og kultur – en grundbog’, Systime, 2002, s. 7-18.
J. Podeman-Sørensen:’ Skriftløse folk’ , kildeteksterne: 4.2.1., 4.2.2., 4.3., 4.3.1.: Myter fra Andamanerne: Biliku/Puluga: om tordenvejr og Dag og nat.
Arbejdsform: Klassesamtale
Indhold: Hvad er religion, bøn – den særlige talesituation til guden, kultur som klassifikationssystemer, myter, sagn, legenden, tidsbegreber/tidsopfattelser, ritualer. Indefra og udefra perspektiv.
Titel 02: Jødedom
Omfang: 20 timer, lagt som 10 hovedfagslektioner.
Faglige mål:
Opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og resten af verden.
Arbejde med faglige problemstillinger ved anvendelse af faglige begreber.
Redegøre for forskellige livsanskuelser og religioner i en historisk og aktuel sammenhæng.
Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier.
Sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af danske, europæisk og global kultur og tænkning.
Kernestof:
Udvalgte sider af én valgfri religion.
Religions etiske problemstillinger/anskuelser.
Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid.
Religionsfaglige metoder.
Tekster:
Tekster:
Skabelsesmyterne i GT. Tekster: 1.mos. kap. 1, 2 og 3.
Gilgamesh, 11. sang, s. 127-134.
Hammurapis lov §196, §220 §199 §229 §230-232,
2. mos. Kap. 21 og 5.mos. kap. 24.
1.mos. kap. 17-50 i nedslag.
’Da Peter blev til Samuel’ og skema over faser i konversion. Bog: ’Jødedom’, Hans Henrik Fafner, Systime 5 sider.
’Kosher og Sabbath’, Bog: ’Jødedom’ Hans Henrik Fafner. Systime hele afsnittet samt øvelsesopgaverne til teksten.
Jødiske helligdage – opslag på nettet.
’Jødisk etik’ , Bog: ’Jødedom’ Hans Henrik Fafner. Systime s. 67-69 samt ’jødiske fortællinger’
’Danske verdensreligioner – jødedom’ S. K. Bloch m.fl. Gyldendal s. 120 – 131.
Dokumentar: ‘Mig og jøderiet’ instruktion: Ulrik Gutkin, 2009.
Dokumentar: Herbert Pundik: ‘Mit splittede Israel’, Instruktion: Kasper Jerichow, Sendt på DR1 første gang 14.01.2015.
Arbejdsformer:
Læreroplæg
Klasserumsdiskussioner
Gruppearbejde
Indhold:
Historisk kritisk læsning af skabelsesmyterne i GT, læsning af fortællingen om Josef og hans brødre ud fra en historisk kritisk tilgang. Exodus. Jødisk historie, stammer i ørkenen, Kong Davids storrige, eksilet i Bablyon, synkretisme. Pagten og den betydning for jøderne. Pagtstegne og loven. Jødisk identitet i dag, konversion og konversions teori, radikalisering. Kosher – loven. Helligdage. Det ultraortodokse. Jødisk etik og jødernes forhold til Gud. Israel i dag.
Titel 03. Kristendom – flerfagligt forløb med historie om middelalderen.
Omfang: 30 timer: (ikke færdigt, afsluttes efterår 2020)
Faglige Mål:
Opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og resten af verden.
Arbejde med faglige problemstillinger ved anvendelse af faglige begreber.
Redegøre for forskellige livsanskuelser og religioner i en historisk og aktuel sammenhæng.
Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier.
Sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af danske, europæisk og global kultur og tænkning.
Forståelse af kulturel art i Danmark med i samspil med omverdenen.
Kernestof:
Kristendom, med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer.
Etiske, herunder religions etiske problemstillinger.
Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid.
Tekster:
Testimonium Flavianum.
Esaja’s bog 53, 1ff
Salme 2.
Matt. kap. 3,13-17, 4,1-11, 5,1, 5,17-48, , 6,19-21, 8,12, 6,19-21 og 25.31-46.
1.Rom. 7,19.
Platon: ’Menon’ i uddrag.
’Hulelignelsen’ udleveret fra Arne Næss, ’Filosofiens historie’ bind 1, side. 158-160
Aristoteles: ’Den Nikomachæiske etik’ 1 bog. ’Hvad er det gode?’ afsnit: ’Konklusion’,’ Det er nok med et omrids’, ’Hvad er da menneskets særlige virksomhed’, ’En svale gør ingen sommer’.
2. bog: ’Opstår ved tilvænning, ikke af naturen’, ’Vi opnår dyd ved at praktisere den’, ’Dyden gør mennesket godt’, ’Mellemtingen’.
Artikel: ’Det gode menneske’ Lone Frank, Weekendavisen, 3.1.2014.
’Augustin’ Bog: ’Filosofi – fra antikken til vor tid’ K. B. jessen (red) Systime, 5.opl. 2013, s. 59-61.
Dagligedagen i klosteret’ og ’de vigtigste munkeordner’ Bog: ’At sky det jordiske’ B. Thomsen.
Uddrag af Benediktiner reglen, bog: ’Benedikts regel’, Katolsk forlag, s. 35-36 og 45-48.
Anslems ontologiske gudsbevis. Fra ’Anselm af Canterbury’ Niels Børge Christensen, s. 120-121.
’Thomas Aquinas’ Bog: ’Filosofi – fra antikken til vor tid’ K. B. jessen (red) Systime, 5.opl. 2013, s. 67-69.
’Artikkel 6’ (til spm. 94) ’Hvorvidt den naturlige lov kan udslettes fra menneskets hjerte’
fra. ’Thomas Aquinas’ Knut Erik Tranøy, Pax forlag A/S, Oslo 1967, s. 114-115.
Arbejdsformer:
Læreroplæg.
Klassediskussioner.
Gruppearbejde.
Skriftlig fremstilling.
Indhold:
Kortlægning af kilderne/årstallene omkring og til Jesus liv, historisk kritisk.Præsentation af de fire evangelier og deres historiske tendens. Hvem var den historiske Jesus og hvordan forstod samtiden messiastitlen, især ud fra fremstilling i: ’Det nye Testamente og de første kristne årtier’, Bent Noack, gad 1973.
Forståelse af Jesus som den anden Adam og Paulus’ fortolkning af Jesus’ opstandelse, ud fra C. Breengaards ’Paradissekten’. Grundbudskaberne i kristendommen. De kristne dogmer. Indblik i Platons ontologi og etik. Indblik i Aristoteles’ ontologi og etik. Augustins teologi som syntese af antikken (over Plotin) og kristendommen. Anselms gudsbevis. Klosterliv, Katolicismens særtræk overfor protestantismen, præsenteret med udgangspunkt i Thomas Aquinas tanker.
Arbejdsformer:
Læreroplæg.
Klassediskussioner.
Gruppearbejde.
Skriftlig fremstilling.
Titel 03 fortsat: Kristendom færdig fra året før i det timerne i 1. hf blev omrokkeret pga. corona nødundervisning. Flerfagligt forløb med historie.
8 timer og 15 min. ud af de 30 timer.
Faglige Mål:
Opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og resten af verden.
Arbejde med faglige problemstillinger ved anvendelse af faglige begreber.
Redegøre for forskellige livsanskuelser og religioner i en historisk og aktuel sammenhæng.
Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier.
Sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af danske, europæisk og global kultur og tænkning.
Forståelse af kulturel art i Danmark med i samspil med omverdenen.
Kernestof:
Kristendom, med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer.
Etiske, herunder religions etiske problemstillinger.
Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid.
Tekster:
Jan Lindhardt: ‘Martin Luther – Renæssance og reformation’ Nyt nordisk forlag, 1982 – ‘Tidstavle’ s. 9-11.
Artikel: Weekendavisen: ‘Luther set fra Rom’ 20 jan. 2017 af Frederik Stjernfelt.
Martin Schwarz Lausten :’Kirkens historie i Danmark’, Eksistens, 2018 s. 27-29
Jens Winther: ‘Reformation og modreformation’, Gjellerups verdenshistorie, 1971, s. 19 og 20 – uddrag.
’Kristen etik: Hvad er næstekærlighed- og hvem er næsten? ’Grundbog til religion C’, 3. udg. Lene Madsen, m.fl. Systime, 2019, s. 96-101 bibeltekster
Bibletekster: Luk.10,25-37, Matt. 5, 21-22 og 43-48, Matt. 25,31-46 og 1. Kor. 6,9-11.
Selvvalgt film, ud fra den liste der angiver prisvinderne af Gabriel-prisen.
Arbejdsformer:
Læreroplæg
Klasserumsdiskussioner
Gruppearbejde
Mundtlig præsentation/tale.
Indhold: Protestantisme: Martin Luthers grundtanker, den katolske kirkes holdning til Luther og reformationen i Europa/Danmark. Næstekærlighed i dag: Vi arbejdede med forskellige etiske positioner: situations etik og biblicistisk etik. Og hvornår er man næstekærlig? Er det entydigt hvad kristen etik er? Kristendommen i hverdagen: Gabriel prisen: uddel gabrielprisen – pris givet af de danske menighedsråd, til film der accenturer kristne værdier. De har selv valgt en film der har vundet Gabriel prisen og holdt pristalen der begrunder hvorfor lige netop den film, de har valgt skulle have prisen det år.
Titel 04: Religionsfaglige grundbegreber:
Kernestof: Religionsfaglige begreber.
Timer: 2 timer og 15 min.
Materiale: Dokmentar: Hamar folket ’Mandomsprøven’, dr.dk
Tekster: Dorte Thelander Motzfeld: ’Overgangsritualer’ og ’Den liminale fase og det frugtbare kaos’, Religion – teori – fænomenologi-metode, Grundbog til Religion B, Systime 2018, s. 77-80 s. 84-86. og samme bog: ’Fænomen: ritualer’ s. 69-75 med spørgsmål og øvelser.
Lene Madsen m.fl.: : ’Indefra og udefra’ taget op igen med tekst fra ’Grundbog til religion C’, Systime, s. 330.
Arbejdsformer:
Gruppearbejde
Klasserumsdiskussioner.
Titel 05: Islam:
Timer: 15 timer 45 min.
Faglige mål:
Opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og resten af verden.
Arbejde med faglige problemstillinger ved anvendelse af faglige begreber.
Redegøre for forskellige livsanskuelser og religioner i en historisk og aktuel sammenhæng.
Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier.
Sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af danske, europæiske og global kultur og tænkning.
Forståelse af kulturel art i Danmark med et samspil med omverdenen.
Formulerer og forklare og undersøge og diskutere flerfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagets kernestof – kulturfagligt projekt.
Anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i kulturfags gruppen – kulturfagligt projekt.
Kernestof:
Islam, med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer.
Etiske, herunder religionsetiske problemstillinger.
Religioners samrfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid.
Formative periode:
Tekster: Lene Madsen m.fl. ’Grundbog til Religion C’, Systime: ’Fakta om Islam’, ’Islams historiske udvikling’’Religiøs praksis’ s. 116- 130.
Jens Forman:¨’Muslimernes religion. Tro, praksis og Sharia’ Systime. S. 14-18
Sura: 47, 2, 39, 23, 112, 4,34, eksempel på hadith’er.
Deniz Kitir: ‘Klassisk og moderne Islam’ Systime 2010-2020, s. 33-36, s. 46 og s.87-95. Øvelse: koranen om tørlæder. S. 95-96.
Sura: 47, 2, 39, 23, 112, 4,34. Eksempel på hadith’er. Eksempler på Fatwaer.
Indhold: Muhammed og den første tid. Hellig tekster. Trosindholdet. De fem søjler. Valfarten/hellig steder. Religøs praksis, herunder religiøse helligdage. Splittelsen i Sunni og shia. Det forbudte og det tilladte. Brug af religionsfaglige begreber.
Islam i Danmark med fokus på reformisme. Oplæg til KS-projet flerfagligt forløb med samfundsfag og historie: Indvandring til Danmark fra 1960’erne.
Materiale:
Tekster: Deniz Kitir: ‘Klassisk og moderne Islam’ Systime 2010-2020, s. 143-144. s. 161, 162, 167-170 og s.178, s. 209-214.
Dokumentar: ’Helevedes Homo’, del 1 og 2, dr.dk. Link. https://www.dr.dk/drtv/saeson/helvedes-homo-_-en-muslim-springer-ud_8429
Dokumentar: ’Mor – han er dansker’ sæson 1, episode 3. dr. Dk link: https://www.dr.dk/drtv/se/mor-han-er-dansker_147019
Arbejdsformer:
Læreroplæg
Klasserumsdioalog
Gruppearbejde.
Individuelt arbejde.
Fremlæggelse af kulturfagligt projekt.
Indhold: Oplæg til kulturfagligt projekt. Diskussion af reformisme. Kvinder og Islam, herunder tørklæder. Islams syn på en minoritet: homoseksuelle, med fokus på breden i holdningerne. Fakta om udbredelen af Islam i Danmark, f.eks. antallet af moskeer. Islam og identitetsdannelse.
Tema 06. Religion i senmoderniteten, herunder etik.
Timer: 5 timer
Kernestof:
Religionernes samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i nutiden.
Etiske problemstilinger
Tekster:
Artikel: ’Debat: Tro og politik: Fogh: Hold religionen indendørs’ Politiken den 20.maj 2006, Anders Fogh Rasmussen.
Lotte Møller Bøtcher: ’Når Gud bliver nationalist – civilreligion i USA og Danmark’ Columbus, 2011, s. 9-12 og s. 15 – 18.
Lise Ludvigsen m.fl. ’Religion i det senmoderne samfund – mellem kritik og forsvar’ Systime, s. 25-29 og uddrag fra T1 Anthony Giddens: tradition, s. 35-36. og uddrag fra T2 Henrik Dahl: ’Stoppe og bekræfte’, s. 37 – 39.
Charlotte Rørth: ’Jeg mødte Jesus’ Informations forlag, 2015, uddrag fra kapitlerne: ’Der var en mand’ og ’Tid til at tale om tro’ s. 21 – 35.
Dokuemnater:
‘Bertelsen på Shikoku’ 1. episode, dr.dk Link: https://www.dr.dk/drtv/se/bertelsen-paa-shikoku-88_54940
Arbejdsformer:
Individuelt arbejde.
Klasserums dialoger.
Indhold: Etiske positioner: konsekvens etik, pligt etik. Religion i senmodernitene: civilreligion- religion for folket, Rousseau, Durkheim, Bellah. Sekularisering. Genfortrylning. Det søgede menneske. Pilgrimsrejser i senmoderniteten.
.