I grundskolen følges eleverne så vidt, det er muligt, af den samme klasselærer. Læreren får et nært kendskab til eleverne og kan gennem udformning af undervisningen tage hensyn til det enkelte barns behov. Klasselæreren varetager i begyndelsen hovedparten af fagene, men suppleres tillige af faglærere, med hvem vedkommende står i tæt kontakt om elevernes faglige udvikling og sociale tarv.
Skoledagen
Skoledagen indledes med morgensang kl. 8:45, og dernæst går man i klassen til hovedfag. Hovedfag består af to lektioner, og der undervises i det samme fag i tre til fem uger som periodeundervisning. Hovedfag kan fx være dansk, matematik, historie, geografi eller biologi, for blot at nævne nogle. Efter hovedfag har vi fagtimer, som er alle de lektioner, som ligger fast på skemaet: engelsk, tysk, dansk, matematik, eurytmi, musik, sang, håndarbejde, sløjd.
1.-3. klasse
I de første skoleår motiveres eleverne hovedsageligt gennem deres villende aktivitet og med udgangspunkt i deres eget menneskelige væsen.
Bogstaverne indlæres fra billedet over det malende og tegnende frem til selve bogstavtegnet, mens lydene indøves ved at lytte til eventyr, legender og natursagn, ved at lege med ord, lyde, rim og remser og ved at udføre små fælles dramatiseringer. Der skrives og tegnes fra fortællinger, og gradvist kommer læsefærdigheden herigennem.
I regning benyttes det rytmiske element, idet der hoppes, trampes, klappes og leges med tal og tabeller, til de sidder fast. De fire regningsarter indføres sideløbende i leg med kastanjer, bønner, regnepinde og andre praktiske hjælpemidler til fremme af forståelsen, og i slutningen af 2. klasse beherskes som helhed tital-systemet, så skriftlig opstilling med højere tal kan påbegyndes.
Den villende aktivitet er endnu i 3. klasse udgangspunktet. I faget hjemstavnslære drejer det sig om menneskets vilkår, om de basale erhverv og om at sætte sig i det arbejdende menneskes sted. Eleverne får lov at prøve kræfter med praktiske gøremål af mange slags. Der graves, pløjes, sås, høstes, spindes. kartes, væves, bages, tømres med meget mere, og som kontrast til dette jordnære føres eleverne ind i begyndelsen af historisk tid gennem lærerens fortællinger fra Det gamle Testamente, hvor urbilledlige hændelser og situationer i fri fortælling opleves til næring for udviklingen.
I dansk øves håndskrift, læsning, stavning og de væsentlige ordklassers grammatik, mens fokus i regning flyttes fra den mere oplevelsesfyldte indlevelse til regning som nyttigt værktøj. Tabeller skal mestres og regneoperationer forstås. Gennem mål og vægt indføres de benævnte tal, og købmandsregningen giver greb om det praktiske liv.
4.-5. klasse
Den villende aktivitet holdes fortsat i hævd, men motiveringen tager nu i højere grad udgangspunkt i en følende iagttagelse af verden som omgivelse.
I 4. og 5. klasse undervises der ud fra en iagttagelse af naturen, som gradvist flytter fokus fra det menneskelige individ over mod en mere vågen iagttagelse af naturrigerne, dyr, planter og mineraler. Sideløbende hermed bevæger eleverne sig bevidsthedsmæssigt fra helhedsopfattelsen til en opfattelse af enkeltheder, hvilket konkret søges styrket i alle fag.
Læren om dyr og planter bliver, som det fremgår, vigtige hovedfag på disse klassetrin.
I matematikken styrkes udviklingen gennem indlæring af f.eks. brøker, decimalbrøker, beregning af areal, rumfang og vægtfylde, dele af handelsregning og frihåndsgeometri, og i dansk gennem målrettet øvelse i læsning, stavning, skriftlig formulering, grammatik og eksempelvis også nodeindlæring.
I historie bevæger man sig fra urfortællingens enhed til menneskets vej gennem historien, idet konturerne skildres fra det gamle Indien til den urpersiske – og den ægyptiske kultur, og på baggrund heraf behandles det klassiske Grækenland som den moderne europæiske kulturs vugge.
Geografien omfatter Danmarks og Nordens geografi med vægt på erhvervsudviklingen fra land til by.
Ved hjælp af klassebibliotek anspores eleverne til selv at læse bøger.
6.-8. klasse
Med viljen og følelsen implicit tages der hovedsageligt udgangspunkt i en gryende tænkning. Eleverne er vågnet til en større selvstændighed og har erhvervet evnen til at kunne sætte sig ind i forskellige fagområder.
Undervisningsstoffets mængde øges med en række fag som f.eks. fysik, klimatologi, mineralogi, astronomi, kemi, biologi, etnografi og erhvervskundskab, og hvert fag tilrettelægges som et led i det 12-årige skoleforløb. I mellemskolen arbejdes der intens med at bibringe eleverne de færdigheder, som er nødvendige, for at de kan få optimalt udbytte af undervisningen i overskolen.
Ud fra enkeltbiografier gives der et grundigt kendskab til historien fra Romertiden over Middelalderen til Den industrielle Revolution og 1900-tallets krige.
I fysikken bevæger undervisningen sig efter klassisk tradition fra optik og akustik til elektronik og mekanik.
Geografien spænder fra polariteten nord-syd og øst-vest over geologi til topologi og etnografi, og biologien inddrager områder fra kemi, ernæringslære og anatomi.
Plejen af skriftlig og mundtlig dansk går gennem alle hovedfag og omfatter alle emner, hvilket øver og øger sansen for, at forskellige temaer kræver forskellig skriftlig stilart. Det selvstændige skriftlige udtryk øves i dansk sammen med tegnsætning og stilart, og i litteraturen udvælges værker fra Islandske sagaer til moderne romaner og noveller.
Matematikken øves grundigt og ligger ligesom dansk i ugentlige øve timer ud over de tilrettelagte hovedfagsperioder for disse to fag. Der opøves færdighed i allerede indlærte discipliner og der udvides med områder som fremmed valuta, blandings – og gennemsnitsregning, handelsregning, varekalkulation, algebra, negative tal, kvadratrødder, kubikrødder, konstruktion ud fra geometriske steder, og i tilknytning til matematikken gives der i 7. klasse en undervisningsperiode i astronomi.
9. klasse
Dansk i 9. klasse fortsætter arbejdet fra de tidligere klassetrin, men nu med et tydeligere fokus på hvordan medier, litteratur og sprog kan arbejde med det samme udtryk i deres egen dimension. Fordybelsen i disse læringsområder sker primært ved at arbejde med forskellige forløb, som også lærer eleverne om dansk kultur, samfund og historie. Forløbene kan fx have overskrifter som “Humor”, “Kortfilm” og “Fantasygenren”.
Engelsk i 9. klasse går ud på at forberede eleverne på at kunne begå sig i en globaliseret verden, hvor engelsk fungerer som et nyt lingua franca – det sprog, man kan tale med alle. Eleverne lærer om forskellige engelsktalende lande og deres kulturer, og de får rig mulighed for at videreudvikle deres sprogfærdigheder. Eksempler på emner er “Sustainability”, “Coming of Age” og “Social Media & the Influence of Smart Phones”.
I fysik fordyber man sig i varmelæren; fra et åbent spørgsmål om, hvad varme egentlig er, til de mange kvalitative og kvantitative bud på dette. Tankevækkende bliver det, når vi ser på fysiske varmelove, som gælder, fordi ingen har kunnet modbevise dem, ikke fordi de kan bevises. Men faglige ekskursioner ud i den virkelige verden, viser tilsyneladende, at det kan man nok godt.
I historie handler faget i 9. klasse om dansk historie i perioden 1600 til 1915. Fokus er rettet imod enevælden, som skaber af en stærk stat og en fælles dansk national identitet, hvilket efterfølges af overgangen til demokratiet og udviklingen hen mod især kvinders stemmeret med grundlovsændringen i 1915. Faget inddrager historisk metode og begyndende historieteori ud fra forskellige former for kildemateriale.
Mødet med mange forskellige håndværk i 9. klasse giver eleven kontakt med det praktiske liv. Sanserne bliver vækket i mødet med de forskellige materialer, og det giver ofte eleven direkte respons i samspillet mellem hånd, materiale og teknik. Der arbejdes med processen fra idé til færdig genstand vha. tegninger og modeller. Det er processer, der styrker elevens æstetiske erfaringer, og noget som man de kan tage med sig.
I idræt lægges der i 9. klasse op til, at eleverne forstår betydningen af egen indsats i forhold til det fælles resultat, og at de kan beherske egne reaktioner, både fysiske og psykiske. På dette klassetrin bliver eleverne også løbende orienteres om fagets betydning for livskvalitet, sundhed, livsstil og levevilkår.
Nye holdidrætsgrene der introduceres, er rugby, softball og volleyball.
Årets kemiperiode hedder ”Follow that carbon, og her lægges vægt på de levende processer, hvor carbonforbindelser indgår og omdannes. Der startes med forbrænding og fotosyntesen. Herefter gæringsprocessen og hvordan ethanol omdannelse til ethanal og videre til eddikesyre. Undervisningen er hverdagsrelateret, så eleverne opnår en bedre forståelse af, og viden om, hvordan de møder carbonforbindelser i deres dagligdag.
I kunstbetragtning bevæger vi os i kunsthistorien fra menneskehedens allerførste kunstneriske udfoldelser til indgangen til den moderne verden. Eleverne tilegner sig faget både ved selv at tegne og formgive, ved at lytte til læreroplæg og ved også at samtale og samarbejde med hinanden.
I 9. klasse bliver matematikken til et redskab, der hjælper med at organisere og undersøge vores viden om verden gennem statistik og sandsynlighed. Vi går også i dybden med, hvordan vi ser på talsystemer historisk og undersøger, hvordan tal optræder for en computer. Arbejdet med grafer og funktioner når nye højder gennem andengradsligningernes parabelkurver, og metoder til problemløsning sættes i system
I samfundsfag er fokus på det danske demokrati og samfundet i dag. Udgangspunktet er de klassiske ideologier og deres betydning for nutidens politiske partier. Vi ser på opgavefordelingen mellem stat, region og kommuner samt magtens tredeling, Markedsøkonomi og forbrugerisme tages også op sammen med Danmarks placering og deltagelse i det internationale samfund. Afslutningsvis beskæftiger vi os med kønsnormer og/eller befolkningssegmenter.
I tyskfaget arbejdes der i 9. klasse med at træne ordforrådet, forståelsen af hørt og læst tysk samt en grammatisk grundforståelse. Derudover ligger fokus i at skabe selvstændighed og tryghed i at tale et enkelt og sammenhængende tysk i forbindelse med kulturelle temaer.