Rektors tale til 2. hf/12. klasse, Skolens afslutning torsdag den 23. juni 2022.

Kære 2. hf,  

Det er på det nærmeste gjort, og i morgen er det sidste sagt om den sag. I bliver studenter.  

I skal ud, og I skal videre. På skolens vegne skal jeg udtrykke intenst pres og forventning om, at I går direkte ind på nogle lange videregående uddannelser her fra 1. september. Vi skal bruge jer i statistikkerne.  

Hvis I ikke gør det, så … får I lige nogle andre ord med på vejen:  

Uanset, hvad I kommer til at lave, så håber jeg, I alle sammen har fået glæde af jeres tid på Michael skolen. I har sikkert også fået nogle problemer, for sådan er det: uanset hvad man gennemgår, skaber det også nogle problemer.  

Spørgsmålet er, om man kan løse eller i det mindste flytte på dem, transformere dem. 

I bebor ikke en udtørret slette i Sydsudan eller et bombekrater i Østukraine. I deltager ikke i den tragiske del af verdens genrespektrum, og det håber jeg heller ikke, I kommer til, selvom vejret er underligt. I deltager som udgangspunkt i det komiske genrespektrum.  

Forskellen på at leve i tragediens og komediens del af verden er, at i den komiske del kan vi principielt løse flere af de problemer, vi møder, end de mennesker, der bor i den tragiske del af verden kan. Vi har også lov at sige mere om dem. Vestens historie har været lang og tragisk, men processen har skabt plads til komedien.  

Dermed ikke sagt, at alle vores problemer er komiske. De kan sagtens være alvorlige. Folk bliver syge og dør, ting går galt. Men der er flere muligheder for at håndtere problemerne. Komikken opstår jo – for alvor, var jeg ved at sige – når vi forkludrer de muligheder, vi faktisk har haft. Det sker for os alle sammen, ind i mellem, og derfor har vi alle sammen brug for humoristisk sans.  

Hvorfor siger jeg det her? Det er fordi, I går jeres vej om lidt, og så skal I passe på jer selv. Det kommer nogle gange til at gå galt. I får nogle gok i nødden og lider nogle nederlag.  

Men det gør ikke noget, så længe I besinder jer på den overordnede opgave: at opretholde og videreudvikle et samfund, som er mere komisk end tragisk. Det gælder også i forvaltningen af jeres egne liv. Det handler også om at kunne håndtere nederlag og lære af dem.  

Derfor håber jeg selvfølgelig, at I her på skolen har tilegnet jer de muligheder, kompetencer og egenskaber, som skal til, for at I kan løse de fleste af jeres problemer. At I har tilegnet jer remedierne og kan tage dem med jer. De skulle gerne befinde sig i jeres bevidsthed, i jeres emotionelle kapacitet og i jeres tekniske håndelag. Altså inden i jer selv. Uanset vidnesbyrd, huer og kranse og studentergaver, får I ikke for alvor andet med jer end det, I bærer i jer selv.  

Hvis nogle af jer nu skulle sidde og blive i tvivl om jeres indre inventarliste, vil jeg lige repetere den.  

I den lavpraktiske ende skulle I gerne være uddannelsesparate. I skulle gerne have en vis faglighed, metodisk bevidsthed og bevidsthed om forhold mellem teori og fortolkning. Det er en rig begrebsverden, og det er argumentationsteknik og formidlingskompetencer.  

På et mere principielt, men også praktisk niveau, skulle I gerne have tilegnet jer livsduelighed: overblik til at skelne mellem muligheder, evnen til at tage valg og disciplin til at gennemføre handlinger, som I kan evaluere og vurdere med henblik på forbedring. I skal vide, hvad det vil sige at arbejde med noget.  

Og hvis alt det skal fungere i komediens tjeneste og til lindring af tragedien, så skal I helst også have tilegnet jer en vis myndighed. Det vil sige evnen til at forstå verden og handle i den med social ansvarlighed og kritisk selvrefleksion.  

Kritisk selvrefleksion kræver sans for humor.  

Tanken er livets fange, og livet er tidens nar, sagde en skuffet mand engang. Men tiden er jo også livets chance, og narren eller humoren er ingen fange. Den er bevægelig, og den bevæger os mens tiden bevæger livet.  

Så jeg håber også, I kan flytte jer. At I har mod på problemerne i livet – og lyst til dem. At I har en fest med dem.   

Det er måske store ord til Greta Thunberg-generationen. Men menneskeheden har nu engang altid levet med undergangstruslen, og lad mig sige det sådan:  

Hvis I nu har angst og får lyst til at ”trække jer” fra problemerne, som de somme tider hober sig op, så tjek jeres indre inventar nøje igennem. Det kan være en faglig kompetence, men det kan også være en fortolkningspraksis eller jeres erfaring med praktisk problemløsning, der bringer jer videre, så I kan tage ansvar for jer selv og jeres omgivelser og få en ny fest.   

Og nu siger jeg noget, de gamle altid siger til de unge, men som ungdommen sjældent forstår, fordi den er ung… Men I har travlt. Lad være med at spilde tiden på internettet. Så er det onsdag, så er det søndag, så er det sommer, så er det jul. Dagene løber som vilde heste over bakkerne. Så lad være med at kede jer. Tag kampene, elsk, fest – og lær noget hele tiden!  

I skal heldigvis ikke huske alt, hvad vi har sagt. I skal egentlig bare bruge alt, hvad I har gjort og haft mulighed for at gøre.  

I den forbindelse håber jeg selvfølgelig, skolen har gjort nok for jer. Har givet jer mulighed for at gøre nok. Nu gør den i hvert fald snart ikke mere. Den er overstået og alting bevæger sig.  

Gå ud og hav det skægt. Tillykke med jeres hf.