Natur og årstider

Naturen og årstiderne er et af grundfundamenterne i Brombærhusets pædagogiske hverdag

Vi bruger naturen omkring os hver dag. Med Sømosen i baghaven har vi stor mulighed for at komme ud og opleve naturen og dens forvandling gennem årstiderne.

Ligesom vi mennesker trækker vejret – gør naturen det også, den har sin egen rytme og vores pædagogik følger denne rytme og fejre årstiderne med årstidsfester. Mellem festerne, drejer aktiviteterne i Brombærhuset sig om den næste årstidsfest og om at gøre klar til den. Både sanglege og eventyrene der bliver fortalt, tager udgangspunkt i årstiderne. På stuerne er der årstidsborde der symboliser den årstid, vi er i på nuværende tidspunkt. Forberedelserne til festerne skaber en stor samhørighed børnene imellem og mellem børn og voksne.

De fleste årstidsfester vi fejre har rod i en gamle tradition, hvor disse højdepunkter var en del i det daglige liv. Det kan for nogen virke urealistisk at fastholde disse traditioner der høre fortiden til. Men man må ikke glemme, at den tryghed, der tidligere var forbundet med de stadigt tilbagevendende fester, er noget, børn i dag – i høj grad har brug for.

Stemningerne ved festerne påvirker meget børnenes indre sjæleliv, men dette er ikke noget vi taler med børnene om. Det er magisk og noget vi sammen oplever.

Der er ca. 10 årstidsfester i løbet af året. Nogle er med forældre – nogle er uden.