Indkøring

Når et barn skal begynde i Brombærhuset

Hvordan og hvor lang en indkøring af et barn skal være, kan være meget forskellig fra barn til barn. Nogle børn har taget i mod huset, de nye voksne og andre børn, på en uge, for andre kan det tage flere måneder.

Vi har udarbejdet en skabelon for indkøringen af et børnehavebarn. Imellem må det gøres anderledes, i så fald aftales det med stuens personale.

Indkøringen for et vuggestuebarn kan være meget anderledes og aftales derfor med vuggestuens personale.

Mødetider for børnehave børn de første 14. dage

Den første uge:

1. dag kl. 8.45 – ca. 10.00

  • Er sammen med én af forældrene.

2. dag kl. 8.45 – ca. 10.00

  • Er sammen med én af forældrene.

3. dag kl. 8.45 – ca. 10.00      

  • Forældre går en lille tur, omkring kl. 9.45 og går i ca. 15-20 min.

4. dag kl. 8.45 – ca. 12.00   

  • Forældre går kl. ca. 9.45, og henter barnet efter frokost

5. dag. kl. 8.45 – ca. 13.00

  • Forældre går kl. ca. 9.45, og henter barnet efter frokost og eventyr.
  • Hvis barnet skal sove, er det bedst at forældrene er der når barnet vågner.

Den anden uge:

Mødetid hver dag mellem ca. 8-8.45.

  • Forældre går inden sangleg.
  • Det er bedst ikke at have for lange dage de første par uger i børnehaven.
  • Er det muligt at hente kl. 13 – 14 er det godt.
  • Sover barnet til middag, skal forældrene være tilbage i børnehaven når barnet vågner, det første stykke tid, indtil andet aftales.

Husk – en god indkøring, kommer godt igen.