Indskrivning og Udmeldelse

Selvom Brombærhuset ligger i Ballerup kommune, og I bor i en anden kommune, kan jeres barn sagtens gå i Brombærhuset.
Hos os kommer der børn, fra nær og fjern.

Indskrivning
For at få en plads i Brombærhuset, skal jeres barn først skrives op på ventelisten.

Udfyld skemaet:
Indmeldelse til vuggestuen og børnehaven Brombærstuen:
Indmeldelsesblanket Brombærhuset
Send det via almindelig post eller pdf-fil til skolens kontor.

Når der er en ledig plads vil I blive kontaktet pr. mail og inviteret til en optagelses samtale sammen med jeres barn.

Optagelseskriterier for plads i Brombærhuset 

Som udgangspunkt er huset tilgængeligt for alle børn. Optagelseskriterierne er listet i kontinuerlig rækkefølge.

  1. Børn af lærere på Michael Skolen og børn af ansatte i Brombærhuset
  2. Søskendebørn til børn i Brombærhuset
  3. Børn med særlig tilknytning til organisationen Michael Skolen.
    Eksempelvis:
  • Søskende til børn på skolen.
  • Tidligere elevers børn.
  • Disse optages i rækkefølge fra ventelisten.
  1. Andre børn fra ventelisten, med hensyntagen til de årgange af børn der allerede går i Brombærhuset.

Vi optager først børn i vuggestuen når de er fyldt 1 år.

Optagelses samtale
Samtalen er uformel og udover jer vil der være en pædagog og Brombærhuset leder tilstede.

Til samtalen fortæller:

  • I om jeres barns udvikling og trivsel fra graviditet og indtil nu.
  • Pædagogen om Brombærhusets dagligdag og pædagogik.
  • Lederen om Brombærhuset som organisation mm.

Efter samtalen viser pædagogen jer rundt. Det hele tage ca. en time.

Derefter går I hjem og tænker over om Brombærhuset er noget for jer. Og vi taler om, om vi kan tilbyde jer det, som I forventer. Dagen efter ringes eller sendes en mail besked om den endelige beslutning.

Når det er besluttet, at I gerne vil have pladsen og den er jeres, sender Brombærhusets leder besked til kontoret.

Inden for kort tid, vil I da modtage en bekræftelse på at pladsen er jeres. Når I modtager denne er indmeldelsen bindende.

Udmeldelse
Ønsker I at melde jeres barn ud af Brombærhuset er der 2 måneders opsigelse fra den først kommende 1. og ophørs datoen er altid den sidste i måneden.
På grund af sommerlukning i juli måned, er det ikke muligt at melde sit barn ud pr. 01.07.
(Læs mere om reglerne for udmeldelse i afsnittet økonomi)

Udmeldelsen sker skriftligt til Michaelskolens kontor på mail:

  • mail@michaelskolen.dk

Ønsker I, at jeres barn stopper før de 2 måneder er gået, vil både den almindelige forældrebetaling og betalingen af det kommunale tilskud, skulle betales af jer – forældre.
Læs evt. mere om dette i afsnittet: Økonomi.

Børn der skal gå på Michael Skolen, udmeldelses automatisk af Brombærhuset, med udgangen af juli måned.

Opdateret d. 22.11.2023