Michael Skolen er en enhedsskole. Pædagogikken er lagt an på et 12-årigt undervisningsforløb, der nøje afstemmes med den fysiske og sjælelige-åndelige udvikling, mennesket gennemgår fra det 6. til det 18. leveår.
Alsidig og personlig udvikling
Den alsidige, personlige udvikling er en integreret del af steinerpædagogikken. Gennem det kunstneriske i undervisningen aktiveres hele mennesket i læreprocessen. Ethvert læreindhold, enhver kundskab som eleverne arbejder med, forsøges givet en form og indsat i en sammenhæng, som giver mening for dem. Ved at forbinde egen handling, egen produktive og skabende kreativitet med teoretiske emner kan eleverne udvikle et dybt og individuelt forhold til læringen.
Gennem et balanceret forhold mellem teoretiske, kunstneriske og håndværksmæssige fag er eleven udfordret til at udvikle sig bredt og lære egne styrker og svagheder at kende for derved at finde tillid til egen kunnen og værd. For samtidig at kunne arbejde på at styrke og udvikle alle sider af sig selv.
Læring hele livet
Barneårene er begavet med åbenhed, tillid, bevægeglæde, udforskertrang og lærelyst. Dette er egenskaber, som kan bevares og plejes gennem opvæksten, således at de også vil eksistere i voksenalderen. For steinerpædagogikken er det et centralt motiv, at elevens udvikling og læring bistås på en sådan måde, at barneårenes rent menneskelige kvaliteter kan forblive en kilde til kraft og inspiration hele livet. Med et indre fundament af tryghed, af livslyst og mod, vil livskvalitet være prioriteret. Steinerpædagogikken søger at hjælpe og udfordre den enkelte elev i forhold til dennes behov og evner. En helhedsvurdering af hver elevs situation vil også tage hensyn til værdien af at lære i et fællesskab og til værdien af at give og modtage hjælp, når det behøves.
Et socialt undervisningsmiljø
Det kognitive udviklingsniveau i en klasse vil have stor spredning. Der kan være flere års forskel i færdighederne inden for forskellige fagområder. En engagerende undervisning, hvor den levende fortælling, kunst og håndværksaktiviteter indgår, kan dog altid motivere til fordybelse, underordnet elevernes niveauforskelle. Undervisningsstoffet og virkeligheden bærer eleverne sammen. Eleverne bliver trygge ved hinanden, samarbejde opleves naturligt, og den indbyrdes konkurrence begrænses. Steinerpædagogikken opbygger et socialt undervisningsmiljø.
Den eksamens- og karakterfrie form underbygger dette.
Balance mellem udvikling af individuelle færdigheder og sociale kompetencer.
Den enkelte elevs læring i en undervisningstime er individuel. Undervisningen vil opfattes forskellig af hver tilhører. Det daglige arbejde med udformningen af egne bøger kræver selvstændighed og ansvarlighed af eleven. Arbejdsbogen, de kunstneriske og praktiske opgaver genspejler elevens oplevelser og fremstår som originale og personlige udtryk – udført ud fra elevens forudsætninger, inspiration og formåen i en given situation. Indbyrdes inspireres eleverne af hinandens arbejde – forskelligheder viser mangfoldighed og rigdom i det aktuelle emne.
Naturen og læreplanen
Al undervisning vil præges af en dyb respekt for naturens storhed og for de forskellige kulturers egenart. Et element af ærefrygt forbinder læringen med elevernes samvittighed og etiske holdninger.
Læreplanen er bygget op på en måde, så den støtter elevens udvikling, både fagligt og personligt. Den er nøje afpasset, således at indholdet står i relation til alderstrinnets udvikling, såvel kropsligt, sjæleligt som åndeligt. Kundskaber, faglige færdigheder og kompetencer oparbejdes i sammenhæng med indre egenskaber som tænkning, følelse og vilje.
Rytmer
Et af pædagogikkens virkemidler er det rytmiske princip. Det rytmisk gentagne, det rytmisk tilbagevendende opbygger en tryghed og en forbundethed, som danner det bedste grundlag for læring. Dagsrytmen er den ene af vore hovedrytmer. I alle klasser på alle trin begynder dagen efter morgensang med hovedfag. I timeplanen efter frokost dominerer øvefag og om eftermiddagen håndværksfag. I hver undervisningsstund tilstræbes en rytme og en ånding mellem det ydre og det indre – alle sider ved det opvoksende menneske søges tilgodeset.
Årsrytmen
Årsrytmen er en anden indgribende livsrytme. Månedernes gang markeres ved månedsfester, hvor skolens elever ser hinanden udføre glimt fra undervisningen. De fire årstidsfester har her en særlig plads. Mellem dags- og årsrytmen skabes så en tredje rytme – hovedfagsperioderne. Gennem perioder på 2-5 uger arbejder klassen med samme fagområde. Denne fordybelse indebærer faser af at møde nyt, kende, blive fortrolig med og efterhånden beherske og af at afslutte et fagligt arbejde. Disse rytmer af forskellig længde skaber variation inden for en tryg ramme.
Fortællingen
Fortællekunsten som undervisningsform – det levende ord – vil på mange planer betone sammenhænge i undervisningen. Fortællingen adskiller sig fra faktaorienteret information ved at skabe en konkret ramme omkring det indhold, der formidles. Når eleverne de første skoleår møder eventyr, legender og mytiske fortællinger fra forskellige kulturer, er dette med til at danne en klangbund både for elevens generelle udvikling og for en senere kundskabstilegnelse. Denne type fortællinger kombinerer konkrete miljø- og naturskildringer med et etisk budskab.
Læring gennem fænomenologi
På højere klassetrin udføres mere bevidste analyser i undervisningsstoffet.
En didaktisk metode, som går igen i alle fag på Steinerskolen, kaldes med henvisning til Goethe for den fænomenologiske metode, hvor iagttagelsen, undersøgelsen, oplevelsen af et objekt/fænomen foretages grundigt, omhyggeligt og fordomsfrit uden forhastede vurderinger. Først når sanserne er stimuleret, og det der skal læres er blevet en oplevelse, begynder vurderingen eller meningsdannelsen. Herigennem har eleven mulighed for parallelt med det faglige indhold at tilegne sig en induktiv metode, der ikke slører blikket på verden gennem forudfattede og overleverede teorier, men skoler det, så den egne erfaring kan danne grundlag for erkendelsen. Tænkningen vækkes gennem følelsen og den fysiske virkelighed, og der skabes interesse for verden.
Sang, musik og eurytmi
I fagene sang, musik og eurytmi deltager eleverne i et særligt fællesskab. Harmoni skabes sammen. Den enkeltes indsats er uundværlig i det fælles udtryk. Enheden i forhold til helheden opleves konkret. Den fælles glæde føles inderligt i fuldførelsen af opgaverne. I steinerpædagogikken støttes det hele menneskes udvikling gennem de forskellige fagområder og -metoder samt i hele skolens struktur og ånd.