At skabe den rette julestemning omkring vores børn – og omkring os selv! – kræver i vor tid store anstrengelser. Det kan kræve en vis indsats at løfte et solidt indkapslet følelsesliv op på et bevidsthedsplan, som svarer til vor tid. Men tingene hænger sammen. Børnenes følelser for julen er nemlig delvist afhængig af, om vi selv formår at skabe et forhold til julen.

Julen

Uden en indlevende indsats bliver julen kommerciel for os, men hos børnene findes i høj grad en naturlig fromhed i forhold til julen, såfremt den kommercielle verden ikke får lov til at forstyrre.

Barnet og den voksne er her, som på mange andre områder forskellige som dag og nat.

Man kan spørge om der findes et tidspunkt i et menneskes liv, hvor oplevelsen af julen engagerer os særligt? Findes der en bestem alder, som er nærmere julens følelsesmæssige indhold end andre?

 Ja, det gør der, og det hænger måske sammen med, at de historiske perioder afspejler sig i mangt og meget i et menneskes liv. Der findes en alder hvor en slags indisk hengivenhed er karakteristisk, en anden hvor den

romerske selvhævdelse tydeligt træder frem osv.

I en skole kan man opleve at særligt omkring tredje, fjerde klasse er barnet stærkt modtageligt for de oplevelser, som er knyttet til juleevangeliet. Barnet har opnået en tilstrækkelig stor bevidsthed, men har endnu ikke intellektuelle blokeringer. Derfor kan barnet i denne alder helt hengive sig til julefortællingen og opleve adventstiden med en intensitet, som kan være vanskelig at opnå senere i livet.

Betlehem

Hvad karakteriserer denne tid? Barnet er ikke længere i den alder et hoppende og dansende væsen, der forsøger at ophæve tyngdekraften. De kan nu gå helt roligt på et fortov og de registrerer ikke længere alt i omgivelserne og falder ikke i staver konstant…

I visse perioder kan barnet være indadvendt og også trodsigt men alligevel på en anderledes måde end tidligere.

I skolen fortælles om Josef og Marias rejse fra Nazareth til Betlehem. En rejse som har beskæftiget adskillige forfattere og billedkunstnere gennem tiderne, og den bør da også indtage en central plads i fortællingerne og ikke mindst i samtalerne med børnene i den alder.

At høre om hyrderne, der går mod Betlehem og vender tilbage efter oplevelsen i det indre. At de vender tilbage med en fornyet opmærksomhed mod omverdenen.

Spiralen

Når adventstiden begynder har vi en stor tradition i skolen. Den store adventsspiral lægges på gulvet i eurytmisalen, og en efter en går eleverne ind til et lys som er tændt i spiralens midte, hvor de tænder deres eget lys. Med det tændte lys går de ud igen og sætter sig efterhånden som spiralen, som på