Dansk hf-merit 10. klasse forår 2020

Emne: Litteraturens hovedgenrer i teoretisk, historisk og kulturelt perspektiv

Omfang: 42 lektioner a 45 minutter (31,5 timer). Fordybelsestid: 12,5 timer.

Fokuspunkter: Hovedgenrerne (epik, lyrik, drama), form og indhold, tekst og værk, retoriske virkemidler, nærlæsningsstrategier, receptionsanalyse, historiske perioder: barok, oplysningstid, romantik, modernisme. Genre: lyriske virkemidler belyst ud fra eksempler fra perioden 1750 til i dag. Teksthistorie, intertekstualitet og genrebestemmelse.

 

Afleveringsform: En fælles dagbog i valgfrit format – lyd, billede, tekst eller en kombination af disse og en synopsis der er udarbejdet med udgangspunkt i ugens undervisning.

Jeres synopsis skal forholde sig til mindst 2 af de nedenstående kompetencemål.

Dagbogen skal opsummere og repræsentere jeres arbejde i ugen, og den skal forholde sig til mindst 2 af følgende kompetencemål:

 

Kompetencemål:

  • analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
  • demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
  • anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
  • analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
  • udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt

Arbejdsformer: Onlineundervisning, læreroplæg, to-og-to-dialog, gruppediskussioner. Udvidet notetagning, skriftligt arbejde, synopsisskrivning, multimodale former. Brug af kilder, informationssøgning.

 

Evalueringsformer:
Selvevaluering: Hvordan arbejdede du med kilderne, hvordan søgte du mere viden, hvad lavede du af hjemmearbejde? Hvordan brugte du din tid, hvor arbejdede du bedst, hvad fik du ud af oplæggene, hvordan tog du noter?
Lærerevaluering: Individuel vejledning, evaluering af slutprodukt og deltagelse i fællesdialogen i undervisningen og klasserumskultur.

 

Kernestof:
Ambrosius Stub: ”Menneskets Levnets-Lob” (cirka 1740)
Johannes Ewald: ”Fragment” (cirka 1772)
J. W. v. Goethe: ”Wandrers Nachtlied II” (1780) - fri dansk oversættelse her, ordret her
Adam Oehlenschläger: ”Hymne” (1803)
H. C. Andersen: ”Erindringer” (1832)
Emil Aarestrup: ”Angst” (1838)
H. C. Andersen: ”Historien om en moder” (1848)
H. C. Andersen: ”Poesien” (1854)
J. P. Jacobsen: ”Genrebillede” (1875)
Tom Kristensensen ”Angst” (1930)
Tove Ditlevsen: ”Angst 1” (1969)
Mette Moestrup: ”På Halmtorvet” (2006)
Asta Olivia Nordenhof: ”min farmor blev ved med at ryge…” (2013)
Asta Olivia Nordenhofs blog: “jeg hedder mit navn med versaler”:”02/15/14 – 9:50: Article 0” (2014)

 

Supplerende stof:
Darger, B. m.fl. Begreb om dansk – side 1-15

Per Højholt: ”En klassiker” (1979)

Michelsen, K.: Litteraturens perioder, s. 29-33 (2005)

Mia Schmidt-Mikkelsen: ” Kierkegaard: Angst er et vilkår i alle menneskers liv” (2017)
Nielsen og Skriver, 2000. Dansk Litterær Analyse“Episk, lyrisk, dramatisk”

Nielsen og Skriver, 2000. Dansk Litterær Analyse, s.44: Bevidstgørelsens redskaber

Nielsen og Skriver, 2000. Dansk Litterær Analyse, s.46: Genrernes ægteskab

 

Systime: Episke genrer

Systime: Lyriske genrer

Genretræ

 

Lyriske og Stilistiske virkemidler:

Systime: gentagelser

Systime: modsætninger

Systime: dramatiske effekter

Gyldendal: Lidt om metrik

I. Kant: ”Hvad er oplysning?” (1784)
J. Locke: af Anden afhandling om styreformen (1690)
P. Wivel: ”Rousseau og menneskerettighedernes fødsel” (2002)

 

Forfatterportræt: Johs. Ewald

 

Film:

Angst – Kierkegaards begreb som tegnefilm
Historien om en Moder
Kierkegaards teori om angst