Kære 12. klasse,

Så står vi her med Cava og vind i coronahåret.

Vi står her, fordi I har afleveret jeres årsopgaver. Vi håber, det er en stor dag for jer, det er i hvert fald en stor dag for Michael skolen.

I skolens selvforståelse er det ikke forkert at sige, at jeres årsopgaveaflevering er en meget stor del af meningen med skolen. Intentionen med årsopgaven er jo, at den skal rykke jer afgørende fri af det efterlignings-, repetitions- og reproduktionsforhold, som det pædagogiske arbejde på skolen – og på skoler i det hele taget – ellers er bygget op omkring.

Årsopgavens emne, form og problembevidsthed er noget, I selv formulerer. Det er åbenlyst en del af skolens pædagogik, men det er ikke en del af undervisningen, og der er ikke nogen, der kan lære jer at lave den.

I kan få råd og vejledning, og I kan søge bistand alle mulige steder, men udformningen, indsatsen og resultatet er først og sidst et udtryk for jeres selvforhold og jeres selvforholds greb om en selvvalgt del af jeres omverden.

Det er altså en opgave, der giver rum til jeres individualitet. Og nu, hvor den er afleveret, er den et formet udtryk for jeres individualitet. Vi, der står tilbage, kan beskrive opgaven og reflektere over dens greb; men vi kommer ikke til at udtrykke os om, hvor vidt den er god eller dårlig. Den er et udtryk for jer, hver især. Det er det, der er meningen med den.

Og derfor iagttager vi den som en lille – nogle gange en temmelig lille og nogle gange på den anden side en temmelig vanskelig – fødsel. Og derfor insisterer vi på at hejse flaget. Vi fejrer, at I har arbejdet jer frem til jer selv.

Det kan godt være, vi stadig skal løse nogle akademiske reproduktionsopgaver og den slags; men I har allerede bevist jer selv som selvforvaltende voksne, der selv kan løse problemer, der er vigtige for jer!

Det er virkelig godt gået. I kan roligt være stolte af jer.

Tillykke.