Julespillene opføres for eleverne tirsdag den 20. og onsdag den 21. december i skoletiden.

For forældre og andre interesserede tirsdag den 20. december klokken 17.30.

VEL MØDT

At skabe den rette julestemning omkring vores børn – og omkring os selv! kræver i vor tid store anstrengelser. Det kan kræve en vis indsats at løfte et solidt indkapslet følelsesliv op på et bevidsthedsplan, som svarer til vor tid.

JULEN

Uden en indlevende indsats bliver julen kommerciel for os, men hos børnene findes i høj grad en naturlig fromhed i forhold til julen, såfremt den kommercielle verden ikke får lov til at forstyrre.

Barnet og den voksne er her, som på mange andre områder forskellige som dag og nat.

Man kan spørge om der findes et tidspunkt i et menneskes liv, hvor oplevelsen af julen engagerer os særligt? Findes der en bestem alder, som er nærmere julens følelsesmæssige indhold end andre? Ja, det gør der, og det hænger måske sammen med, at de historiske perioder afspejler sig i mangt og meget i et menneskes liv. Der findes en alder hvor en slags indisk hengivenhed er karakteristisk, en anden hvor den romerske selvhævdelse tydeligt træder frem osv.

I en skole kan man opleve at særligt omkring tredje, fjerde klasse er barnet stærkt modtageligt for de oplevelser, som er knyttet til juleevangeliet. Barnet har opnået en tilstrækkelig stor bevidsthed, men har endnu ikke intellektuelle blokeringer. Derfor kan barnet i denne alder helt hengive sig til julefortællingen og opleve adventstiden med en intensitet, som kan være vanskelig at opnå senere i livet.

BETLEHEM

Hvad karakteriserer denne tid? Barnet er ikke længere i den alder et hoppende og dansende væsen, der forsøger at ophæve tyngdekraften. De kan nu gå helt roligt på et fortov og de registrerer ikke længere alt i omgivelserne og falder ikke i staver konstant…

I visse perioder kan barnet være indadvendt og også trodsigt men alligevel på en anderledes måde end tidligere.

I skolen fortælles om Josef og Marias rejse fra Nazareth til Betlehem. En rejse som har beskæftiget adskillige forfattere og billedkunstnere gennem tiderne, og den bør da også indtage en central plads i fortællingerne og ikke mindst i samtalerne med børnene i den alder.

At høre om hyrderne, der går mod Betlehem og vender tilbage efter oplevelsen i det indre. At de vender tilbage med en fornyet opmærksomhed mod omverdenen.

SPIRALEN

Når adventstiden begynder har vi en stor tradition i skolen. Den store adventsspiral lægges på gulvet i eurytmisalen, og en efter en går eleverne ind til et lys som er tændt i spiralens midte, hvor de tænder deres eget lys. Med det tændte lys går de ud igen og sætter sig efterhånden som spiralen, som på denne vis, til sidst markeres gennem en lang række af levende lys. Ind i spiralen og tænde sit indre lys, og ud igen… det hører til vores juleforberedelse. Som lærer er det meget interessant at betragte de forskellige klasser i forbindelse med denne tradition og vores juletraditioner i øvrigt. F.eks. når de “går adventsspiral”. De yngste klasser går op i det ydre. De vandrer med stor glæde rundt, først den ene vej og så den anden vej tilbage. De holder deres lys omsorgsfuldt med løber alligevel hele tiden den risiko at lyset går ud, netop fordi de lever så stærkt i omgivelserne, at de har svært ved at koncentrere sig om at passe på flammen.

Flere af de ældre elever er lidt flove over at bære lyset. De er nu så meget i deres eget indre “lønkammer”, at de ikke har lyst til at vise deres følelsesliv offentligt. Men i de mellemste klasser, særligt i tredje og fjerde, er eleverne i et mellemstadie, hverken ude eller inde, og derfor kan de med stor begejstring fordybe sig i at gå adventsspiral. Det er meget højtideligt at se en fjerdeklasse bevæge sig i spiralen, hvor de ældre elever hjælper dem.

Der ældste og de yngste elever er dem, der har sværest ved at gå spiralen, men vi kan lette dem ved at lade dem gå sammen, f.eks. den yngste klasse med den ældste. De mindre børn får hjælp til at passe lyset, og det større barn glemmer sig selv.

Selv denne handling gemmer på et julemotiv…

BRING LYSET IND

Hvert hus er en slags spiral. Man går ind og man går ud. Det er en overgang fra det gamle til det nye. Hyrderne vandrede også den lange vej ind i spiralen – helt ind til krybben i stalden. Men det er også dem som genåbner vejen ud til verden. Først blev de forundrede over det lille barn, der var født i en stald og lagt i en krybbe og dog har “al verden i sin magt”. Så tænkte de på David som også bare var en hyrde. Han gik vejen ud af spiralen, knuste “Goliats pandehvælv” og blev konge efter den bedrift. De vidste, at ingen ville tro på deres fortælling, men de ville alligevel gå til Jerusalem og fortælle, hvad de havde oplevet.

Spiralen åbner sig påny. Det er et spil, som ledsager barnets egen udvikling – gennem ensomheden frem mod et helt nyt forhold til verden. Bring lyset ind og med ud i verden igen – det er vores adventsspiral.

Varme hilsener fra
Michael Skolens lærere