Jeg er nu ved at vælge en hvid kjole til når jeg får hue på og skal løbe igennem armene af alle eleverne op til den pyntede studentervogn. Det virker, som var det i går at jeg skulle starte i 11. Klasse på Michael Skolen og jeg var lidt bekymret for om det nu var det rigtige for mig. Min storebror gik som 12-årig på Freja Skolen i Store Merløse i blot 2 måneder, før han besluttede at det var for “hippieagtigt” for ham, og at han ikke brød sig om at skulle bygge en bålhytte i matematik.

Jeg endte heldigvis med den stik modsatte holdning og synes ikke at de 2 år på HF var nok. Man hører mange fordomme om Steinerskolerne, men i deres HF mærkede jeg ikke ret mange af dem. Ingen tvang mig til at lege med trædukker uden ansigter eller tegne med pastelfarvede oliekridt. Eurytmi var bare et alternativ til Den Kongelige Ballet, så det fik jeg meget hurtigt styr på og endte med at optræde på gaden med det på Orkesterrejsen til Gardasøen. Jeg har altid foretrukket at skrive i hånden og jeg bryder sammen bare ved tanken om eksaminer. Alligevel føler jeg, at min årsopgave har hjulpet mig, med at komme bedre ind i min fremtid. I starten tænkte jeg, at tøj og mode skulle fylde mest i opgaven. For mig endte skrivedelen i årsopgaven med at blive det, jeg blev fanget af: Nu leder jeg efter en universitetsuddannelse i stedet for en uddannelse i modedesign.

Michael Skolen er det sted, hvor jeg føler jeg er vokset mest og har overkommet alt fra dumme kærester til min frygt for at rejse til udlandet. Selvom de har en skolebus til elever der kommer langvejs fra, besluttede jeg sidst i 11. Klasse, at jeg ville flytte til Nørrebro. I den beslutning medfulgte der, udover en meget nem og hyggelig cykeltur i skole, også et helt nyt sæt af gode venner, som jeg ikke kan forestille mig et liv uden. På Michael Skolen er man venner med alle uanset alderen. Jeg er selv den ældste i overskolen, da jeg droppede ud af 2G fra Sorø Akademi og tog på en kunstnerisk højskole, indtil jeg fandt den rigtige uddannelse for mig. Men det har ikke betydet andet, end at jeg med glæde har sneget folk ind på forskellige natklubber, som jeg kommer meget på, og at jeg har kunne hjælpe andre, med ting jeg selv stod alene og havde det svært med, for et par år siden.

Sidste sommer var min mor og jeg på Agersø, en lille ø på knap 7 kvadratkilometer udenfor Skælskør, som i øvrigt kun koster 42 kroner tur-retur med færgen. Der faldt jeg i snak med en skøn kvinde efter noget morgenmeditation, som min mor havde hevet mig med til, hvor hun fortalte mig at jeg lignede en, som ville være venner med hendes datter. Det virkede lidt som skæbnen, da vi fandt ud af, at jeg allerede var gode veninder med hende, fordi hun havde gået på Michael Skolen før jeg startede, og stadig kom med til årstidsfesterne, som vi holder mange af.

Jeg er helt vild med min skole, og jeg ærgrer mig over, at min tid er ovre, selvom jeg glæder mig til at komme videre i livet og se, hvad det bringer mig. For jeg ved, at jeg altid kan komme til arrangementerne og snakke med mine venner og lærere, som jeg elsker, selvom de til tider giver mig stress med afleveringer.