Børnehaveklassen danner rammen om en tryg og god skolestart, hvor barnet i sit eget tempo bliver fortroligt med skolen, de nye relationer og hverdagen og vænner sig til skolelivet.
Vi lægger vægt på, at hvert barn oplever at blive set, anerkendt og være en værdifuld del af fællesskabet. Barnet møder en hverdag præget af nærvær, rytme, glæde og tryghed, hvor der er plads til både fordybelse, leg og nysgerrighed.
Det er vigtigt, at barnet udvikler sig i samspil med andre og finder sin plads i fællesskabet. Derfor giver vi den frie leg god plads. Gennem legen udvikler børnene sociale kompetencer, fantasi, samarbejdsevner og nye færdigheder, samtidig med at de udforsker verden omkring sig.
Vi værner om barnets fantasi, fordi den danner grundlag for kreativ tænkning, nysgerrighed og livslang læring.
Målet med børnehaveklassen er at give barnet et første skoleår fyldt med oplevelser, eventyr og livsglæde, så det møder den videre skolegang med motivation, tryghed og lyst til at lære.
-
Optagelse til kommende børnehaveklasser
Ønsker I en plads i kommende børnehaveklasse skal barnet i første omgang skrives op på skolens venteliste. Læs mere her
