Fag: Historie 10. kl. 2017/18 (timer overføres til hf)
 Lærer: MO


Titel: 01

Emne: Historisk kildekritik og begyndende metode:

Omfang: 10 timer (5 hovedfagslektioner á 2 timer)

Faglige mål og fokuspunkter

  • Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid.
  • Analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden.
  • Indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden.
  • Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til kilderne.
  • Formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem.
  • Dansk historie.

Kernestof

  • Danmark 1850-1914 – Brud og kontinuitet:
  • Reportage af H. Cavling: Jens Nielsens Henrettelse, Politiken, den 9.11.1892
  • Stambogen fra Horsens Statsfængsel., 1885 pag. 1127
  • Domsprotokol fra Horsens Byfoged 1885,10. Feb.
  • Politiprotokol fra Horsens Byfoged 1892, 11. maj.
  • Statsrådets forhandlinger, 4. nov. 1892.
  • Kilde: uddrag fra Fædrelandet, artikel, den 9. dec. 1940: Sønderjyllands S.A. I Kamp med politiet.
  • Uddrag fra Politimesterens rapport den 8. dec.

Supplerende stof

  • Den lille guldbog om kildekritik, fra Rigsarkivet.

Arbejdsformer

  • Gruppearbejde.
  • Afsluttende klasserums diskussion

Titel: 02

Emne: Det 20 århundrede: Europa.

Omfang: 20 timer (10 lektioner á 2 timer) + fordybelsestid, hovedfagshæfte: 7.5 time

Faglige mål og fokuspunkter

  • Brud og kontinuitet
  • Styreformer.
  • Ideologiernes kamp.
  • Historiefaglige metoder.
  • Teknologi og produktionens betydninger i et historisk perspektiv.
  • Forholdet mellem aktør og struktur.
  • Dansk historie.

Kernestof

  • Film: '4 år i skyttegraven': Fransk dokumentar fra 2009.
    (14-18, Le Bruit et la fureur)vist DR 29. aug. 2014
  • Den franske præsident Clemenceaus tale i Versailles, 7. maj 1919.
  • Grev Brokdorff-Rantzaus svartale
  • 'Mein Kampf' uddrag, Adolf Hitler kildetekst 5.8 fra K. Mazanti Sørensen, 'Ideologier og Diskurser' Columbus 2014.
  • Nürnberg lovene i kildeformat.
  • Uddrag fra Præsident Harry S. Trumans tale til kongressen den 12. marts 1947 – Truman-doktrinen.
  • Uddrag fra Pressekonference den 7. april 1957 med Præsident Eisenhower – Domino-effekten.
  • Uddrag fra pjecen 'Hvis krigen kommer' fra 1962 husstandsomdelt.

Supplerende stof

  • Erling Bjøl: Da verden gik amok' Politikens forlag, 2005.
  • P. Frederisen, K. Ryg Olsen og O. Søndberg: 'Grundbog til historie, Verdenshistorien 1750 – 1945. Systime 2001, s. 231-244 og s. 277 -295.
  • K. Mazanti Sørensen: 'Ideologier og Diskurser' K. Columbus 2014, s. 87-96.
  • D. H. Andersen 'Nazimyter' Aschehoug s. 71-75.
  • Bent Jensen 'Den nye Ruslands historie', Centrum 1992, s. 176-187.
  • Omvisning på det Jødiske museum.

Arbejdsformer

  • Læreroplæg
  • Klasseundervisning
  • Gruppearbejde
  • Skriftligt arbejde (fordybelsestid).

Arbejdsbeskrivelse:

Kilder:

Vi arbejdede med kilderne ang. Jens Nielsen, sådan at elevernes egen nysgerrighed blev vagt, og vi efterfølgende kunne forholde os kildekritisk til kilderne. Undervejs med opgaven talte vi om brud og kontinuitet i forhold til syn på kriminelle, fængsler og straf. Vi så på valg af underliggende tilgang/synsvinkel dengang og nu, og fik en begyndende bevidsthed om valg af tilgang. Ud fra kilderne om Spadeslaget forholdt vi os til pålidelighed. Undervejs talte vi om 'sandheden' og om hvorvidt der findes gode og dårlige kilder eller bare kilder. Ligesom vi talte om historikerens fortolkningsarbejde.

Det 20 årh. Historie:

I arbejdet med det 20 århundrede så vi på nogle af årsagerne til 1. verdenskrigs udbrud. Vi så på kontinuitet fra den amerikanske borgerkrig til 1. verdenskrig og på forventninger til krigsforløbet. Vi diskuterede filmens forklaringsmodel og diskuterede rimeligheden af den synsvinkel. I forhold til fredsslutningen i Versailles så vi på kontinuitet i forhold til tidligere indgået fredsaftaler mellem Tyskland og Frankrig.

I begge optakter til krigene så vi på om krigende var undgåelige eller en nødvendighed. Vi inddrog forskellige forklaringsmodeller til 2. Verdenskrigs udbrud.

Nazisme og fascisme blev indgangen til at tale om dikratur som styreform, hvilket blev stillet overfor demokratiet.

Fredsslutningen efter 2. Verdenskrig blev set som et brud med fredsslutningen efter 1. Verdenskrig.

Krigene blev set i forhold til teknologiudvikling, masseproduktion og industrisamfundet, herunder også Holocust.

Derefter ideologiernes kamp og Sovejetunionens' sammenbrud blev set fra en økonomiske tilgang, hvilket eleverne blev opmærksomme på i arbejdet med teksten. Overordnet set var tilgangen til hele det 20 århundredes historie i Vesten set fra en sikkerhedspolitisk vinkel, en synsvinkel vi aktivt forholdt os til.

Flere gange kom vi ind på forholdet mellem aktør og struktur, f.eks. i arbejdet med sproget som struktur under Det Tredje Rige.

Forløbet var i øvrigt også overbliksdannende både i forhold til Europas historie i perioden og i forhold til Danmarks rolle i den tid internationalt. Vi havde også et blik på danske interne forhold som følge af krigene og ideologiernes kamp i Danmark, f.eks.: Gullaschbaroner, Sønderjyllands deltagelse i 1. verdenskrig, folkeafstemningen til fastsættelse af Danmarks grænser, en model for fremtiden? Besættelsen, opgøret efter krigen, skyld? Danmarks stilling i den kolde krig.

Samkørt forløb med Samfundsfag: - se realiseret studieplan for samfundsfag.