Samfundsfag C
Hele det realiserede pensum for årgang 2018, Lærer Mathilde Ottosen.
Tema 01: Politiske ideologier og dansk demokrati:
Omfang: 15 timer.
Faglige mål:
Redegøre for politiske grundholdninger og analysere deres betydning i aktuel sammenhæng.
Undersøge enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagets kernestof.
Kernestof:
Politiske partier i Danmark og politiske ideologier.
Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.

Tekster:
’Ideologier og Partier’ SamfC, M. Bruun Bundgaard, m.fl. Systime, 2017, s. 79 – 90.
’Politiske partier’ ’klassepartier og Catch-all partier’ ’Molins model’, Bog: SamfC, M. Bruun Bundgaard, m.fl. Systime, 2017, s. 91 – 97.
’Nationalisme’ og ’Populisme’ PolitikNU, Systime, s. 148-152.
’Massepartier – klassepartier’ PolitikNu s. 160- 165
Arbejdsformer:
Læreroplæg
Klasserumdiskussioner.
Gruppearbejde.
Selvstændig indsamling af viden.
Samfundsfagrapport.

Indhold:
Vi arbejdede med de grundlæggende politiske ideologier, de politiske partier og udviklingen samt forskellige typer partier. Molins model. Vi diskuterede trækket til nationalisme og populisme og deltagelse i demokratiet. Rettigheder og pligter samt arbejdsdeling mellem kommune, region og stat. Gruppearbejde om nutidigt selvvalgt parti.

Tema 02: Samfundsøkonomi. Flerfagligt forløb med Historie.
Omfang: 26 timer:
Faglige mål:
At anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder i fagene for at få indsigt i historiske og samfundsmæssige sammenhænge i Danmark og i andre lande.
Formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglig eog enkelt faglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof.
Øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger.

Kernestof:
Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsmekanismer.
Politiske belsutninger i danmark i en global sammenhæng.

Tekster:
’Økonomiske kredsløb’, Henrik Kureer: ’International Økonomi’, Systime, 2. udg. 2012, s. 36-38.
’Prisdannelse’ Henrik Kureer: ’International Økonomi’, Systime, 4. udg. 2018, s. 41-45, 51-54.
’Arbejdsmarkedet’, Henrik Kureer: ’International Økonomi’, Systime, 2. udg. 2012, s. 96-99.
Testopgave 3.1 og 3.2 og 6.1 fra øvelseshæfte.
‘Global økonomi’, fra ‘International Økonomi B’ Henrik Kureer, Systime, 2010-2018, s. 8-16.
Dokumentar: ‘Grænser for grådighed’ 1, sendt på DR1 10. sep. 2018.
’Finanspolitik’, Henrik Kureer: ’International Økonomi’, Systime, 4. udg. 2018, s. 101-104.
’Valutaudviklingen’, Henrik Kureer: ’International Økonomi’, Systime, 4. udg. 2018, s. 119-122.
’Konkurrenceforbedrende politik’’International Økonomi’, Systime, 4. udg. 2018, s.166-171.
Testopgaver: 10.2, valutamarkedet 12.1 devaluering – revalueringen og 13.2 stram eller lempelig pengepolitik.
Artikel: ‘Tre gode grunde til, at dansk økonomi stormer frem, mens naboer slår bak’ Mathias Sommer 13. sep. 2019 Dr.dk internetavis.
’EU’s konvergenskrav’
’Toldunion’ Henrik Kureer: ’International Økonomi’, Systime, 4. udg. 2018, s. s. 288-289.
’Finanspolitiken og EU’ Henrik Kureer: ’International Økonomi’, Systime, 4. udg. 2018, s. 109-110.
Testopgaver 8.1, 8.3 og 8.6 3, Henrik Kureer, Systime.. udg. 2015, International økonomi, arbejdshæfte
Uddrag fra artiklen: ‘Marchen mod afgrunden’ af Jonathan Freedland, Weekendavisen den 17.9.2019.
’Handelsteorier og frihandel kontra protektionisme’ EU’ Henrik Kureer: ’International Økonomi’, Systime, 4. udg. 2018, S. 297-298.
Opslag på ’skat.dk’

Arbejdsformer:
Læreroplæg
Klasserumsdiskussioner
Gruppearbejde
Skriftligt arbejde.

Indhold:
Økonomiske kredsløb, prisdannelse, løndannelse, realløn, neoliberal tilgang til løndannelse, fagforeningernes indvirkning på løndannelsen, diskussion af høj løn og dens konsekvenser på det danske arbejdsmarked og i forhold til udlandet. Økonomiske bobler, krakket på Wall-street/tulipankrisen. Grådighedens betydning for økonomi. Samfundsøkonimiske mål. Finanspolitik. Inflations typer. Valutapolitik, pengepolitik. Betalingsbalance. Konkurrenceforbedrende politik. Diskussion af EU og muligheden for at drive national finanspolitik når landene påvirker hinanden. Strukturpolitik som et vigtigt redskab. De økonomiske konsekvenser for England af Brexit og en diskussion af hvorfor de alligevel kan have årsager til at forlade EU, med inddragelse af handelsteorier og protektionisme. Økonomi som en årsag til et træk mod nationalisme.
Skat: skattetryk, skatteopbygning, skatteindtægter – relevante oversigter. lån og renter, selvangivelse og forskudsskat. Feriepengereform. Privat økonomi.

Tema 03 Velfærstaten og social ulighed

Omfang 10 timer.

Faglige mål:

Formulere, forklare, undersøge og diskutere enkelt faglige problemstillinger med anvendelse af begreber og viden fra fagets kernestof.
Forklare hvordan fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger.
Undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.

Kernestof:

Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund.
Sociale og kulturelle forskelle.
Metode.

Tekster:
’Hvad er en velfærdstat’ ’Samf C’ M. B. Bundgaard m.fl. Systime, 2017, s. 136-138.
’Prioritering af velfærdsgoder’’Samf C’ M. B. Bundgaard m.fl. Systime, 2017, s.139-147.
Tabel 7.1 og 7.2 , Henrik Kureer: ’International Økonomi’, Systime, 4. udg. 2018, s. 81.
Om effektiviseringer og tid, fra ‘Danmark under forandring’ G. A. Nielsen, Columbus, 2015, s. 119-124.
‘Ulighedens mange ansigter’ J. G. Jensby m. fl. Columbus, 2014, s. 24-27, uddrag af siderne 55- 58 og 53. og s. 217- 220.
‘Ulighed’ fra ‘SamC’ M. B. Bundgaard m.fl. systime, 2017. s. 53-64.
Dokumentar: ‘En syg forskel’ afsnit 1, fra DR, Tilrettelæggelse: Lisbeth Dilling og Nikolaj Venge Udløber: 27. mar 2021.

Arbejdsformer:
Læreroplæg
Klasserumsdiskussioner
Mindre empirisk undersøgelse
Gruppearbejde.
Skriftlig aflevering.

Indhold:

Velfærsstatstyper, med øvelser. Sociale klasser. Pres på velfærdsstaten. Offentlig sektor: opgavefordleing og udgifter. Øvelse. Konkurrencestaten, effektiviseringer og stress.
Fortællingerne om ’Dovne Robert’ og ’græde Mille’, diskurs og offentlig debat. P. Bourdieu og social ulighed, uddannelse og ulighed – empirisk undersøgelse. Sygdom og ulighed, måder at opgøre fattigdom på – hvad er fattigdom. Hvad kan man gøre for at ændre social arv?

Tema 04 USA i dag – flerfagligt forløb med historie og religion.
Omfang: 4 timer.
Faglige mål:
Flerfaglige problemstillinger.
Diskuterer egne og andres værdier.
Kernestof:
Kulturelle forskelle.
Indhold:
Diskussion af amerikansk selvforståelse internt og i forhold til resten af verden og en analyse af superhelte figurer som en italesættelse af demokratiske udfordringer. Patriotisme. Inddragelse af Benedict Anderson, begreb om forstillede fællesskaber i en diskussion om national identitet.

Tema 05: Identitetsdannelse og familieformer i senmoderniteten
Omfang: 16 timer samfundsfag:

Faglige mål:
Anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder for fagene i faggruppen for at opnå indsigt i samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark.
Anvende begreber og viden på virkelighedsnære problemstillinger.
Redegøre for livsanskuelser i en aktuel sammenhæng.
Diskutere egne værdier.

Kernestoffet:
Identitet og socialisering.
Sociale og kulturelle forskelle.
Tekster:
Bog: ‘Ungdomssociologi’ M. N. Christoffersen m. fl. Columbus, 2001, s. 13-17, s. 28-35, s.44-54. S. 67-75.
Skemaer over magtdistance fra ‘Ærkedansker, Perkerdansker’ M. H. Thorndal, Columbus, 1. udg.
Kronik information: ‘Historien fortæller vi selv’ 3. marts 2000. Maja Sørensen.
https://www.information.dk/debat/2000/03/historien-fortaeller?lst_cntrb
’Fri eller fortabt’ T. Matthiesen m.fl. Columbus, 2019, s. 25-41.

Arbejdsformer:

Læreroplæg
Klasserumsdiskussioner
Samfundsfags rapport.

Indhold:

Primær socialisering, sekundær socialisering, dobbelt socialisering og tripel socialisering. Magtdistancen i samfundet og børneopdragelse. Familien, institutionerne og kammeraterne. Familietyper, den moderne husmoderlæse familie. Roller og status. Socialiseringens byggesten. Erik Eriksons udviklingsteori. Tradition og modernitet/senmoderniteten. F. Tönnies organisk henimod et mekanisk samfund. Aftraditionalisering og individualisering Finde sin fremtid og finde sig selv i sin fremtid, uddannelse som selvdannelse, forestillinger om det fremtidige arbejde, hovedtyper af livsformer. A. Giddens modernitets begreb og T. Ziehe identitetsdannelse i senmoderniteten. Valg og frihed? Ensomhed.