november, 2019

30nov10:0016:00Julebasar

more

Event Details

ÅBENT HUS – Alle er velkomne
Lørdag den 30. november byder vi velkommen til den årlige Julebasar.

Vi glæder os til at se Michael Skolens forældre, elever, lærere, venner, bekendte og interesserede på denne traditionsrige dag, hvor skolen danner ramme om forskellige værksteder, salgsboder, spisesteder, elevoptræden m.m.

Butikken Under Kastanjen holder åbent med salg af udvalgte økologiske varer, bivoksplader, farveblyanter, sten og krystaller og andre fine ting. Der kan betales med dankort i butikken.

I salen vil der være velkomstforestilling 10.30. Derudover vil der være yderligere to forestillinger, som annonceres ved opslag. Der er frivillig entré ved alle forestillinger.

Overskolekabareten spilles lørdag d. 14. december på Klauzdal. Adgang for voksne og elever fra og med 8. klasse.
OBS! Billetter til kabareten kan købes ved antikvariatet i 12. klasse hele dagen.

Overskuddet fra Julebasaren går til Skoleforeningen, som blandt andet giver bidrag til efteruddannelse, støtte til Klubben, instrumenter og forskønnelse af området.

Venlig hilsen og rigtig god fornøjelse
Skoleforeningen

PROGRAM:
Kl. 10.00 – 16.00: Salgsboder og juleværksteder er åbne.
4. klasse sælger unikke, håndfremstillede julegaver. Antikvariat i 12. klasse.
Dekorationsbod (2. klasse), julebageri (3. klasse), lysværksted (Klubben) og smedjen indbyder til hyggelig aktivitet for hele familien.
Fiskedam (SFO’en) er et yndet sted for de mindste, og der er tombola (6. klasse) for de spillelystne. Julemusik i salen og meget mere…

Kl. 10.00 – 16.00: Sandwichbar og konditori, suppebod og kakaobod, gløgg- og æbleskivebod med mere er åbne.

Kl. 10.30: Velkomstforestilling i salen.
Døren åbnes kl. 10.15.

Kl. 12.00: Der bliver spillet yderligere to forestillinger i løbet af dagen.
Se opslag på dagen.

Kl. 12.00 – 15.00: Smedeværkstedet er åbent.

Kl. 13.30: Elevoptræden i salen.
Døren åbnes kl. 13.15.

Vi glæder os til at se jer og alle er hjertelig velkomne!

Time

(Lørdag) 10:00 - 16:00

X